02/09-13
-
Pressemeddelelse
Ny FordS-Max Concept - Sporty Design og smart teknologi
Ford har netop lanceret den nye konceptbil, Ford S-MAX Concept, som løfter S-MAX et trin op hvad angår design, avanceret teknolog og gedigent håndværk.
"Da Ford introducerede begrebet SAV (Sport Activity Vehicle) i 2005 fik det stor opmærksomhed. Konceptet dannede grundlag for den nuværende S-MAX - en virkelig sporty og fleksibel bil, "siger Barb Samardzich, leder af produktudvikling i Ford Europa.
"Det nye S-MAX Concept viser slet og ret næste generation af den populære Ford-model iklædt Fords nye globale designsprog, udstyret med unikke og avancerede teknologier."
"S-MAX-føreren har høje forventninger og ser sin bil som en bil, specielt tilpasset ham eller hende" udtaler Martin Smith, direktør for Fords designudvikling i Ford Europa. Vores opgave var at overgå kundernes forventninger på alle områder, samtidig med at vi bibeholdte de kerneværdier i S-MAX, som gør at vores kunder vælger netop denne bilmodel.
Interiøret på det nye S-MAX Concept er et udtryk for det banebrydende design, bekvemlighed og komfort heri tilsat fleksibilitet og godt håndværk. Ford S-MAX Concept bevæger sig op på et helt nyt niveau når det gælder udstyr og teknologier, som igen bidrager til endnu større køreglæde, sikkerhed og komfort for kunderne.
Avanceret kommunikation
Ford SYNC er centrum for bilens avancerede kommunikations-funktioner. MyFord Touch giver trådløs internetadgang, som gør det muligt at integrere ens personlige gadget med bilen - også for passagerende på bagsædet.
SYNC AppLink giver chaufføren mulighed for stemmestyring af smartphone apps fra en stadig voksende liste af tjenester såsom Spotify, Kaliki, Glympse og Aha, som giver mulighed for at hente musik, nyheder, personligt tilpasset information, lokalisering og navigationsmuligheder i bilen.
Ford SYNC giver også mulighed for funktioner som forbedrer helse og velvære. For eksempel vil Fords ECG Hjerterytmeovervågning registrere chaufførens hjerteaktivitet og videregive oplysninger om hjerteaktivitet målt over lange perioder - data, som man ellers ville skulle opsøge et lægehus for at få målt. Det giver også mulighed for at lade Ford SYNC varsle medicinske eksperter om unaturlig hjerteaktivitet og til og med udløse sikkerhedssystemer i en eventuel nødsituation.
Glukose overvågning tilkoblet Ford SYNC kan varsle forældre med et sovende diabetes-barn på bagsædet om et eventuelt anfald.
Bil-til-bil-forbindelse
Fords avancerede bil-til-bil-kommunikationsteknologi gør at bilen kan kommunikere med biler udstyret med tilsvarende udstyr - for eksempel varsle om en modkørende bil i den forkerte side af vejen eller hvis en bil er stoppet på et potentielt farligt sted som lige efter et sving.
Den nye generation af Ford Intelligent Protection System udstyr som identificerer fodgængere og som automatisk tilkobler bremserne, hvis der er fare for påkørsel.
Avancerede versioner af Ford Active Park Assist kan udføre vinkelret parkering, advarer om krydsende trafik, kontrollere både styring og gear, bevægelser frem og tilbage - og samtidig varsle chaufføren om trafik som nærmer sig fra siden, når der køres ud fra en parkeringsbås.
Ford introducerer samtidig en helt ny avanceret motor til S-MAX - Fords nye 1,5-liters EcoBoost benzinmotor med turbo, to knastaksler med uafhængig, variabel indstilling samt andre avancerede forbedringer der vil øge både effekt samt forbedre brændstoføkonomien.
"Ford ønsker med S-MAX Concept at præsentere den spændende teknologiske udvikling Ford planlægger at tilbyde vores kunder i fremtiden" siger Pim van der Jagt, teknisk chef for Ford afdeling for forskning og avanceret teknologi
Relevant information
http://www.ford.dk
Firma
Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup,
Danmark
43 48 07 00
40 32 82 68
http://www.ford.dk