10/12-13
-
Pressemeddelelse
Ford afsløre ny Europæisk Mustang
Moderne skarpskåren fortolkning af en klassiker - med avanceret teknologi og præstationer der er en Mustang værdig.
Det er en helt særlig bil, med en helt særlig historie, der i sidste uge blev afsløret i seks storbyer, på fire kontinenter, kloden rundt. Den nye Ford Mustang er en moderne, skarpskåren fortolkning af en ægte klassiker - tilsat avanceret teknologi og præstationer, der er en Mustang værdig.
Fords bestyrelsesformand, Bill Ford, var til stede i Barcelona for at markere, at det nyeste skud på stammen også er den første ægte europæiske Ford Mustang - for første gang forhandlet og serviceret af Fords europæiske forhandlernetværk.
-Ford Mustang tænder noget, som ingen anden bil, sagde Fords vicepræsident for udvikling, Raj Nair, da de to versioner af den nyeste Mustang blev præsenteret for 2.500 fremmødte presse- og branchefolk. Stilen, lyden og præstationerne vækker resonans hos de fleste - også selvom de aldrig har kørt i en Ford Mustang. Den er afgjort andet og mere end blot en bil - den er selve sjælen af Ford, sagde Raj Nair.
Siden den første Mustang så dagens lys i 1964, er der solgt mere end ni millioner eksemplarer af det amerikanske ikon. Den er kåret til verdens mest eftertragtede bil på Facebook og har været med i en lang række film, TV-serier og videospil.
Selvom den snart runder de 50 år, er der absolut intet bedaget ved den nye Mustang. Det er en skarpskåren performance-bil, som både byder på kildrende køre-dynamik og masser af kørestøtteteknologi.
Designet er umiskendeligt Mustang, med en lang front og kort hæk, lav, bred og klassisk vinklet for- og bagrude. Hajsnuden og de tredimensionelle lag-på-lag baglygter fuldender arven fra 1964.
Convertible-versionen byder på et flerlags foldetag i stof, som er udviklet til både at give maksimal isolering og lav støj. Instrumenterne i den cockpit-inspirerede kabine er store og centralt placeret for føreren. Den forøgede bredde giver god plads til fører og passager, mens bagagerummet har plads til to golftasker.
To kraftværker
Under den lange front, er der mulighed for at vælge den klassiske V8'er i moderne klæder. Den fem liter store motor er i stand til at sparke 426 heste og 529 Nm ned i baghjulene. Det økonomiske - og måske mere europæiske - alternativ er en fire cylindret 2,3 liters EcoBoost-motor, som qua avanceret teknologi, leverer høj ydelse uden at sprænge brændstofbudgettet eller løfte bilen op i den tungeste afgiftsklasse. Med direkte indsprøjtning, turbolader og knastakselstyring, leverer EcoBoost-motoren 309 hk og et maksimalt moment på 407 Nm. Med automatgearkasse er der mulighed for både fuldautomatisk gearskifte og manuel rat-betjening.
Den nye Mustang kommer også med et helt nyt affjedringssystem. En særlig frontramme fordeler vægten bedre på forhjulene, hvilket giver nemmere og mere præcis styring. Bagtil er kraftige MacPherson-støddæmpere garant for at der ikke opstår slinger i valsen, når de overdimensionerede performance-bremser skal bringe de 19 tommer brede fælge fra høj fart til fuld stop.
Geometri, fjedre og dæmpere er i højere grad end tidligere udviklet til europæiske bilister, som forventer, at køre-komforten er høj uanset hastighed og vejens beskaffenhed.
Smart teknologi
Den nye Mustang byder på en perlerække af teknologier, som både hjælper føreren til større overblik og bedre kontrol. Føreren kan umiddelbart indstille styring, motorrespons, gearskifte og ESP til den form for kørsel, vejen indbyder til - fra sport på en kurvet landevej til højhastigheds-cruise på en tysk autobahn. Fords avancerede stabilitets-kontrol er blevet fin-tunet for at sikre en dynamisk køreoplevelse. I Mustang GT med manuel gearkasse sørger en særlig launch control for, at man kommer glidende afsted - hver gang.
Det stemmestyrede kommunikationssystem SYNC gør det nemt - og sikkert - at styre alt fra mobilsnak over navigation til musik. Navigationen bliver afviklet på en otte tommers farveskærm og lydsystemets 12 højttalere sørger for solid klangbund og vellyd i den formfuldendte kabine.
###
Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 50 individual markets and employs approximately 47,000 employees at its wholly owned facilities and approximately 67,000 people when joint ventures and unconsolidated businesses are included. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities (13 wholly owned or consolidated joint venture facilities and nine unconsolidated joint venture facilities). The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 - the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.
About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 180,000 employees and 65 plants worldwide, the company's automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information about Ford and its products worldwide please visit www.corporate.ford.com.
Pressekontakt
Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
+45 43 48 06 20
+45 40 32 82 68
Firma
Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup,
Danmark
43 48 07 00
40 32 82 68
http://www.ford.dk