Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/05-14   -   Pressemeddelelse

Ford Transit tordner frem



Ford Transit nærmer sig positionen som Danmarks mest populære varebil. Statistikken over ny-indregistrerede varebiler i Danmark viser, at salget af Ford Transit er fordoblet på kun fire år - fra 1.595 i 2010 til 3.209 sidste år. Og fremgangen fortsætter.

I det første kvartal af 2014 er der indregistreret 810 nye Transitter, hvilket svarer til mere end 16 procent af det samlede varebilssalg i Danmark. Dermed er Ford Transit det hurtigst voksende varebils-mærke i Danmark og det skyldes, ifølge Fords salgschef i Danmark, Michael Stig Nielsen, flere forhold.

- For det første har det naturligvis betydning, at Ford Transit Custom og Ford Transit Connect er kåret til Årets Internationale Varebil i henholdsvis 2013 og 2014 og at Ford Transit Custom samtidig er kåret til "Årets Varebil i Danmark 2013". Der ud over har Fords produktudvikling gennem de seneste år været enestående. Det gælder ikke kun i forhold til udviklingen af en meget bred pallette af varebiler - i alle størrelser - men nok så meget i forhold til udvikling af pålidelige og brændstofeffektive motorer med lange serviceintervaller.

- Resultatet er lavere driftsomkostninger og det er selvfølgelig helt centralt for en hvilken som helst virksomhed. Endelig har Ford, med etableringen af Ford erhvervscentre over hele landet, skærpet fokus på de enkelte virksomheder og deres specifikke transportbehov. På baggrund af Transit successen forventer man hos Ford, at det kun er et spørgsmål om kort tid før Ford er nr. 1 i varebilssegmentet.

- Den helt nye 2-tons Transit er på vej ud til forhandlerne netop nu og senere på året lanceres den mindste varebil i Transit-familien, Ford Transit Courier. På den baggrund er det svært at være pessimist, udtaler Michael Stig Nielsen.

Det går også strygende for Ford Transit i resten af Europa, hvor antallet af solgte Ford Transit-modeller steg med seks procent fra 2012 til 2013.

Til næste år kan Ford Transit fejre 50-års jubilæum.

Pressekontakt

Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
  +45 43 48 06 20
  +45 40 32 82 68

Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater