Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/07-14   -   Pressemeddelelse

Ketchup i bilen



Ketchup-giganten Heinz og Ford Motor Company har indgået et samarbejde, om fremover at bruge tomater i bilproduktionen.

Det ligger ikke lige for, men det er ganske vist. Ketchup-giganten Heinz og Ford Motor Company har indgået et samarbejde, om fremover at bruge tomater i bilproduktionen.

Eksperter fra Ford og Heinz er ved at udvikle et alternativt komposit-materiale, baseret på fibre fra tomatskræller. Det åbner muligheder for at tørrede tomatskræller, som er et affaldsprodukt fra Heinz' ketchup-produktion, kan omdannes til materiale, som kan anvendes til paneler og lommer i Fords biler. På den måde kan man erstatte de traditionelle, oliebaserede plastic-materialer med mere miljøvenlige alternativer.

-Målsætningen er at udvikle et stærkt letvægtsmateriale, der lever op til vores kvalitetsstandarder og på samme tid bidrager til at vi kan reducere vores overordnede miljøpåvirkning, forklarer Ellen Lee, som er plastik- og komposit-ekspert hos Ford.

Heinz bruger mere end to millioner tons tomater om året i produktionen af den verdensberømte ketchup. Det giver en betydelig mængde affald i form af skræller, kerner og stilke, som Heinz gerne vil genanvende. Derfor henvendte Heinz sig til Ford.

-Selvom der er lang vej endnu, er de foreløbige resultater meget lovende. Vi er begejstrede ved udsigten til at kunne udvikle et bæredygtigt og 100 procent plantebaseret plastikmateriale, siger vicedirektør Vidhu Nagpal fra Heinz' udviklingsafdeling

Ford har en klar strategi om bæredygtighed og har gennem de seneste år introduceret en række biobaserede materialer i produktionen. Det gælder for eksempel komposit lavet på kokosnødder, genanvendt bomuld til måtter og sæder samt soyaskum som fyld i sæder og nakkestøtter.

Pressekontakt

Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
  +45 43 48 06 20
  +45 40 32 82 68

Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater