Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/10-14   -   Pressemeddelelse

Ford nyheder på Paris Motor Show 2014: Ny S-MAX, ny C-MAX, og europæisk Mustang



Nye teknologier, stærkere og mere økonomiske motorer samt et amerikansk ikon i europæiske klæder.

Med hele fem solide nyheder på Paris Motor Show 2014, er Ford godt på vej til at overhale sin egen, ambitiøse femårige målsætning om at præsentere mindst 25 nye bilmodeller inden udgangen af 2015. Med en helt ny S-MAX, en ny C-MAX, en ny, stor luksus SUV (Edge), en ny Ford Focus ST og - for første gang nogensinde - en europæisk Ford Mustang, vil Ford snarere ramme 30 helt nye modeller inden udgangen af næste år.


Stor familiebil med smarte features og kraftige motorer

Den helt nye Ford S-MAX er gammeldags i den forstand, at den bygger videre på forgængerens mange dyder: Stil, køreglæde og avancerede features - uden at ofre plads, fleksibilitet og god brændstoføkonomi.

Den store familiebil har imidlertid fået en tilbundsgående overhaling, både når det kommer til visuelt ydre, praktisk anvendelighed og køreoplevelse. Den nye S-MAX bliver den første Ford-model med Ford Adaptive Steering - et intelligent styretøj, som konstant tilpasser udvekslingen mellem rat og hjul i forhold til bilens hastighed. Ford Adaptive Steering gør parkering til en leg og kørsel på en snoet landvej til en fornøjelse.

Et helt nyt affjedringssystem bagtil, med udstrakt brug af aluminiums-komponenter, har løftet S-MAX'en op til en køreoplevelse, der både er mere dynamisk og raffineret end nogensinde før.

Motorprogrammet sikrer kraftoverskud, stærk brændstoføkonomi og behagelig, afdæmpet motorvejskørsel på langfart. Benzinprogrammet byder på to nye EcoBoost benzinmotorer med henholdsvis 160- og 240 hk, mens diselprogrammet byder på tre 2,0 TDCi motorer med henholdsvis 120-, 150- og 180 hk. Som noget nyt, vil det også være muligt at vælge intelligent firhjulstræk til den nye S-MAX.

Samtidig baner S-MAX'en vejen for Fords nye LED forlygter med blændfrit fjernlys, ligesom den også vil være først i klassen med et antikollisions-system, som reducerer risikoen for ulykker, selv ved motorvejshastigheder.

Det sporty ydre modsvares af en sofistikeret udformet kabine med Fords helt nye, formstøbte multikontur sæder og et dedikeret klimaanlæg til bagsædepassagerer. Den nye S-MAX giver mulighed for helt op til 32 forskellige sæde- og lastekonfigurationer, ligesom anden- og tredje sæderække kan lægges fladt ned ved et enkelt tryk på en knap. S-MAX'en byder desuden på anden generation af Fords stemmestyrede kommunikationssystem, SYNC 2, håndfri bagagerumsklap og klassens bedste bagagerumsplads.

Ford S-MAX introduceres i Danmark sommeren 2015.


C-MAX med nyt ydre og indre

Den nye C-MAX er blevet strammet op til fordel for et mere moderne og sporty ydre samt et mere praktisk og intuitivt indre. Fords designere har bibeholdt de dobbelte skydedørene og den praktiske sædekonfiguration af hensyn til de nemme adgangsforhold.

C-MAX'en har fået ny front omkring den karakteristiske, trapezformede kølergrill. Forlygterne er blevet smallere og tågelygterne er blevet aflange og skarpt markerede, ligesom der er masser af underspillede krom-detaljer og en mere formfuldendt bagklap, indrammet af et kompakt baglygte-arrangement.

Det indre design er i vid udstrækning et resultat af de mange tilbagemeldinger Ford har fået fra kunder over hele verden. Set fra førersædet er den nye C-MAX blevet mere enkel og intuitiv, med færre knapper og et mere overskueligt layout. Den nye finish i satin-sort og krom bidrager til et renere og mere moderne udtryk.

Den fleksible midterkonsol, med skyde-armlæn, rummer flere konstellationer af flasker og krus, ligesom der også er blevet mere aflæggerplads over instrumentbrættet. En ny USB-port gør det samtidig nemt, at lade og integrere mobiltelefoner.

Vibrationer og støj er blevet reduceret væsentligt qua motorjusteringer, bedre motorophæng, nye, tykkere sideruder og bedre akustisk isolering mod motorrummet. Samtidig er fælgene blevet stivere, hvilket både bidrager til at reducere rystelser og støj ved høje hastigheder.

Motorprogrammet er blevet udvidet med helt nye 1,5 liters motorer i henholdsvis diesel- og benzin-udgave. Den nye fem-sæders C-MAX ECOnetic med 1,5 TDCi motor og 105 hk forventes at udlede mindre end 100 gram CO2 pr kørt kilometer, hvilket er enestående for klassen.*

Samtidig byder den nye C-MAX på SYNC 2 samt en række features, man normalt kun finder i væsentlig dyrere biler - som for eksempel en bagklap, der kan åbnes med et lille spark med foden.

Ny Ford C-MAX introduceres i Danmark sommeren 2015.


Et amerikansk ikon i europæiske klæder

Under Paris Motor Show vil det være muligt at se den helt nye Ford Mustang i et europæisk trim - ikke blot under motorhjelmen, hvor en 2,3 liters EcoBoost turbo benzinmotor med 314 hk forventes at have bredest europæisk appeal - men også i det ydre, hvor andre baglygter, andre sidespejle og en modificeret front signalerer, at dette er et amerikansk ikon i europæiske klæder. Men naturligvis er Mustangens karakteristiske og klassiske profil bibeholdt, ligesom V8'eren med 418 hk også er en mulighed.

En tur i enten convertible- eller fastback-udgaven vil afsløre, at Fords ingeniører har pillet ved både undervogn og affjedring, hvilket giver en mere direkte styre- og køreoplevelse, ligesom den fastere afstivning også har beredt vejen for kraftigere bremser bag de 19 tommer brede aluminiumsfælge.

Ford Mustang introduceres i Danmark sommeren 2015.


Ny stor SUV

Ford Edge er navnet på Fords nye, store, luksuriøse SUV, som skal komplementere lillesøstrene Ford Kuga og Ford EcoSport.

I lighed med den nye Ford S-MAX, er den nye Ford Edge udstyret med Ford Adaptive Steering, ligesom Edge'en vil introducere et helt nyt lyddæmpningssystem i kabinen. Active Noise Cancellation måler lyden i kabinen via tre mikrofoner og sender, automatisk, kontra-lyd på samme bølgelængde via bilens audio-system, hvilket betyder at den oplevede støj bliver reduceret til et absolut minimum.

Den nye Ford Edge kommer med to versioner af Fords 2,0 Duratorq TDCi diselmotorer - en 180 hestes udgave med manuel gearkasse og en estimeret CO2-udledning på 149 g/km henholdsvis en 210 hestes udgave med 6-trins PowerShift automatgearkasse og en estimeret CO2-udledning på 159 g/km.*

Edge introduceres i Danmark primo 2016.


Avanceret Ford Focus ST

Fords nye 'hothatch', Ford Focus ST, som også vil blive vist på Fords stand i Paris, er udstyret med ny stabilitetsteknologi, optimeret styretøj og affjedring og specialudviklede dæk, som sikrer bedre balance og en mere raffineret køreoplevelse. Og for første gang vil ST'en også være tilgængelig i en diesel-udgave, som forener dagligdags fornuft med sjov, sportslig kørsel. Dieselmotoren leverer 185 hk og sender ST'en fra 0-100 km/t på blot 8,1 sekund. Alligevel præsterer den op til 23,8 km/l og en CO2-udledning på beskedne 110 g/km.

I EcoBoost benzin-udgaven med 250 hk rammer speedometernålen 100 km/t allerede efter 6,5 sekunder. Forbruget ligger på 14,7 km/l ved blandet kørsel og CO2-udledningen ligger tilsvarende på 159 g/km. For første gang vil Focus ST - i såvel benzin- som dieseludgaven - være udstyret med Fords Auto-Start-Stop system, hvilket bidrager til en seks procents forbedring af brændstoføkonomien i EcoBoost-versionen.

Ny Ford Focus ST introduceres i Danmark foråret 2015.


Se fotos og mere information om Fords nyheder på Paris Motor Show her. http://paris2014.fordpresskits.com/.


# # #


* The declared fuel consumption and CO2 emissions are measured according to the technical requirements and specifications of the European Regulations (EC) 715/2007 and (EC) 692/2008 as last amended. Fuel consumption and CO2 emissions are specified for a vehicle variant and not for a single car. The applied standard test procedure enables comparison between different vehicle types and different manufacturers. In addition to the fuel efficiency of a car, driving behaviour as well as other non-technical factors play a role in determining a car

Pressekontakt

Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
  +45 43 48 06 20
  +45 40 32 82 68

Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater