Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/06-15   -   Pressemeddelelse

Fords EcoBoost kåret til årets motor under 1,0 liter for 4. gang i træk!



Ecoboost 1,0 er for fjerde år i træk kåret som verdens bedste lille motor. Med kåringen sætter Fords lille, kraftfulde benzinmotor endnu en gang alle konkurrenterne til vægs

Den har gjort det igen: Sat alle konkurrenter til vægs og er blevet kåret til verdens bedste motor under én liter. Det er i øvrigt den ottende kåring til Fords EcoBoost motor på blot fire år.

Fords lille 1,0 liters EcoBoost benzinmotor, som forener to tilsyneladende uforenelige størrelser - lavt brændstofforbrug og høj ydelse - er simpelthen ikke til at smide fra tronen. Et internationalt panel af 87 motorjournalister fra 35 lande har endnu engang ladet sig imponere af den lille kraftkarls dynamik, kraftoverskud, økonomi, raffinement og teknologi og kåret den til bedst i klassen for motorer under 1,0 liter.

Sidste år skrev Ford historie, da EcoBoost 1,0 lavede hattrick med kåringen som verdens bedste motor for tredje gang i træk. Ford cementerer sejren med denne fjerde kåring som årets bedste mini-motor.

I Europa kan hele ti Ford modeller udstyres med en 1,0 liter EcoBoost motor. Tallene taler deres tydelige sprog - én ud af fire nye Ford biler i 2014 var udstyret med den lille 1,0 liter motor; og for Fiesta var antallet hele to ud af fem. Lige nu forsker Ford også i en ny måde at håndtere cylinder-deaktivering på, hvilket kan føre til yderligere forbedringer af brændstofsøkonomien.

"Selv for en aggressivt nedjusteret motor som 1,0 liter EcoBoost, kan det lade sig gøre at nedsætte brændstofsforbruget en hel del, hvis man udnytter cylinder-deaktivering til fulde", siger Carsten Weber, advanced powertrain manager, Ford of Europe. "Når man i dag skaber nye motorer, er det absolut vigtigst fortsat at reducere brændstofsforbruget mest muligt".

"Vores 1,0 liter EcoBoost motor ændrede hele gamet, når det handler om små benzin-motorer, og vi er stolte af, at den fortsat er verdens bedste mini-motor på trods af et stigende antal konkurrenter", siger Joe Bakaj, vice president, Product Development, Ford of Europe. "Vores innovative udviklingsmiljø, der skabte denne motor, lever i bedste velgående, og vi fortsætter med at udvikle nye motorer".

Ford 1,0 l. EcoBoost er bomstærk, ekstremt benzinøkonomisk og har for fjerde år i træk gjort al skepsis til skamme.

* The declared fuel consumption and CO2 emissions are measured according to the technical requirements and specifications of the European Regulations (EC) 715/2007 and (EC) 692/2008 as last amended. Fuel consumption and CO2 emissions are specified for a vehicle variant and not for a single car. The applied standard test procedure enables comparison between different vehicle types and different manufacturers. In addition to the fuel efficiency of a car, driving behaviour as well as other non-technical factors play a role in determining a car's fuel consumption and CO2 emissions. CO2 is the main greenhouse gas responsible for global warming. Results in MPG also correspond to this European drive cycle and are stated in imperial gallons. The results may differ from fuel economy figures in other regions of the world due to the different drive cycles and regulations used in those markets.

Pressekontakt

Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
  +45 43 48 06 20
  +45 40 32 82 68

Firma

Ford Motor Company Danmark
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43 48 07 00
  40 32 82 68

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater