13/10-10
-
Pressemeddelelse
Store forhåbninger til nyt Videncenter
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører er der tilfredshed med etableringen af det nye Videncenter for byggesektoren, der skal styrke digitalisering i byggeriet og skabe øget produktivitet. Det kan øge vækstmulighederne i hele byggebranchen, mener adm. direktør Henrik Garver.
"Som en af de aktører, der aktivt støtter udviklingen mod digitalisering og øget produktivitet i byggesektoren, er vi glade for etableringen af det nye Videncenter. Det er vigtigt for vækstmulighederne i byggeriet, at fokus fastholdes og intensiveres i forbindelse med udviklingen af fælles standarder og øget digitalisering. Det er helt centralt, at den samlede byggebranche arbejder med det samme sæt af digitale værktøjer på tværs af aktørerne. Rådgiverne er allerede langt fremme med brugen af digitale værktøjer, og det nye center vil styrke digitaliseringsprocessen og muligheden for at øge produktiviteten i byggeriet generelt, siger Henrik Garver, der er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
"Finansieringen af centret har fundet en god balance mellem statstilskud, EU-tilskud og branchens egenfinansiering. Med balancen bliver der både taget et bredt ejerskab til projektet blandt byggeriets organisationer, og skabt økonomisk råderum til et historisk stort og væsentligt udviklingsprojekt. Vi ser frem til at indgå i det brede samarbejde og har en forventning om, at Videncentret vil øge vækst og produktivitet i alle dele af byggeriet," siger Henrik Garver.
FRI's 396 medlemsvirksomheder beskæftiger 22.000 med arbejdere i Danmark og udlandet. Branchens danske omsætning er på 11,2 mia. kr., med en eksportandel på ca. 20 %. FRI's store medlemmer er blandt de største virksomheder i Europa inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
Relevant information
http://www.frinet.dk
Firma
Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI
Sundkrogskaj 20
2100 København Ø,
Danmark
35 25 37 31
21 51 37 31
http://www.frinet.dk
Modtag nyheder fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI på mail
Tilmeld dig her