Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/11-11   -   Pressemeddelelse

Danskerne bruger færre lommepenge på udlandsrejserne

- Vi er blevet mere påpasselige med vores ferieforbrug i år

Danskerne er blevet mere sparsommelige, når de tager på ferie. Således forventer vi i gennemsnit kun at have brugt 9.490 kr. i lommepenge pr. person på årets udlandsrejser, når 2011 slutter, hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2010. Især har nordjyderne skåret ned på ferieforbruget i år, mens sønderjyderne som de eneste har hævet forbruget. Det viser FOREX Banks Valutaindeks.

Danskernes ferieforbrug på udlandsrejser er faldet med 7 pct. sammenlignet med sidste år. Det viser valutavirksomheden FOREX Banks Valutaindeks fra august baseret på svar fra 2.009 danskere.

Vi bruger færre lommepenge på ferien
Danskerne rejste udlands som aldrig før i 2011. Overalt i rejsebranchen meldte man om stigninger og Kastrup Lufthavn satte passagerrekord i årets sommerferie. Men på trods af de mange rejser, valgte danskerne i år at være mere påpasselige med deres ferieforbrug end tidligere.

For mens danskerne sidste år i gennemsnit brugte 10.154 kr. i lommepenge pr. person på udlandsrejser, forventer vi i snit kun at have brugt 9.490 kr. pr. person på dette års ferieforbrug, når der gøres status til nytår. Dermed er danskernes ferieforbrug på udlandsrejser faldet med 7 pct. fra 2010 til 2011.

"Vores Valutaindeks viser, at danskerne er begyndt at bruge færre lommepenge på deres ferier. Men som sommeren også viste, betyder dette ikke at folk rejser mindre, men blot at de er blevet mere påpasselige med, hvordan de bruger deres penge på ferien," siger Joakim Husted, nationschef i vekselfirmaet FOREX Bank. Han fortsætter:

"Et godt spareråd i den forbindelse er at veksle sin rejsevaluta inden rejsen i stedet for at bruge kreditkortet. På den måde kan man bedre bevare overblikket over, hvor mange penge man bruger, så man ikke kommer hjem og får et chok over kontoudtoget", siger Joakim Husted, nationschef i vekselfirmaet FOREX Bank.

Dette råd er der også mange danskere, som har taget til sig. I gennemsnit forventer danskerne, at 58 pct. af årets ferielommepenge er vekslet hjemmefra inden ferien.

Nordjyderne svinger sparekniven
Over stort set hele landet har danskerne valgt at skære ned på årets ferieforbrug, men især nordjyderne har i år svunget sparekniven på ferien. I gennemsnit forventer nordjyderne således kun at bruge 8.692 kr. i lommepenge pr. person på dette års udlandsrejser mod gennemsnitligt 9.914 kr. i 2010 - et fald på 12 pct.

Sønderjyder øger ferieforbruget
I modsætning til resten af landet har sønderjyderne overraskende valgt at skrue op for ferieforbruget i år. Indbyggerne i det sydjyske forventer i gennemsnit at bruge 8.096 kr. i lommepenge pr. person på udlandsrejser i år, hvilket faktisk er en stigning på hele 14 pct. i forhold til sidste år, hvor sønderjyderne i snit brugte 7.121 kr. pr. person på ferierne.

Til gengæld har københavnerne landets højeste ferieforbrug. På trods af et fald på 7 pct. i forhold til 2010, forventer indbyggerne i Region Hovedstaden nemlig pr. person at bruge 10.471 kr. i lommepenge på dette års udlandsrejser.

Relevant information

http://www.forexvaluta.dk


Pressekontakt


Firma

FOREX Bank
Gothersgade 11, 4.
1123 København K , Danmark

  33 17 96 92

http://www.forexvaluta.dk

Modtag nyheder fra FOREX Bank på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater