26/09-11
-
Pressemeddelelse
Ny bog på vej fra Carlsen: Skyggernes bog, Jim Lyngvild
Jim Lyngvild er klar med et opslagsværk til romanserien Kongen, hvor han giver læseren lov til at træde endnu længere ind i det magiske univers, han har skabt.
Jim Lyngvilds Skyggernes bog - mytologi er et opslagsværk, der tager sit afsæt i tobindsserien Kongen. Bogen indeholder en anekdotisk gennemgang af de magiske væsner, der befolker landet Anglesey, hvor Kongen udspiller sig. Skyggernes bog, som mytologien kaldes, figurerer faktisk i Kongen - det er den bog, som hovedpersonen Jerod må kigge i for at lære om det mystiske land, han er kommet til, og som er befolket af ukendte magiske væsner, hvis traditioner og skikke er fremmede for ham. Nu får læseren lov til at kigge Jerod over skulderen og sammen med ham få mere at vide om muser, hvide og sorte ulve, metamorpher, ligædere, skyggelevere og et væld af de andre sære væsener, han møder på sin vej.
Jim Lyngvild har fundet inspiration i alverdens mytologier for at skabe sin helt egen, der er udtænkt ned til mindste detalje og rigt illustreret af bl.a. Lea Løvberg.
Jim Lyngvild er forfatter og modeekspert. Han er uddannet skrædder og arbejder som modeskribent, stylist og royal modekommentator. Jim Lyngvild har skrevet romanserien Kongen, bogen Nordisk mytologi, de to letlæsningsbøger Alfemod og ulveblod og Epos og enhjørningen samt Mary - prinsesse med stil og Skøn som du er.
Fakta om bogen
Titel: Skyggernes bog - mytologi
Forfatter: Jim Lyngvild
ISBN: 9788711400982
Omfang: 30 sider
Pris: 249,95 kr.
Udkommer torsdag den 10. november 2011
Relevant information
http://www.carlsen.dk/