Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/11-05   -   Pressemeddelelse

Masser af aktuelle elektroniske bøger, til lavpris + 1 gratis

Nu kan alle købe højaktuelle, danske it-, erhvervs- og Sudoku-bøger som digitale bøger, direkte fra en dansk internetboghandel med øjeblikkelig levering.

Fremsynet forlag
Danmarks ledende forlag i erhvers- og it-litteratur, Forlaget Globe, leverer nu 60 aktuelle it- og erhvervsbøger som e-bøger på lige fod med de tilsvarende trykte bøger. Det er vel at mærke tale om nye og aktuelle bøger, som også er tilgængelige i trykt form. Formålet er at udbrede de populære it-bøger til en større skare af læsere end de trykte bøger kan nå ud til. Nu kan danskere i udlandet, studerende, projektarbejdende og alle andre skaffe sig relevant litteratur hurtigt og til en lav pris. E-bøger understøtter på udmærket vis Forlaget Globes motto i mere end et årti: Kortere vej til viden.

Anerkendt internetboghandel
E-bøgerne er til salg hos Danmarks største internetboghandel, Saxo.com | e-boghandel.dk, der dermed er med til at bevise, at e-bøger sagtens kan udbydes til massemarkedet gennem det almindelige forhandlerled. Saxo.com | e-boghandel.dk modtager bestillingen, betalingen og sørger for at sende linket til den elektroniske bog ud til køberen.

Moderne teknik
E-bøgerne opmærkes og krypteres af firmaet Publizon, der ligeledes opbevarer e-bøgerne, håndterer de digitale rettigheder, leverer den digitale udgave og hjælper de kunder, der mister deres licens eller på anden vis kommer i problemer. E-bøgerne kan læses på enhver computer (PC og Mac), der har en tilstrækkelig ny Adobe Acrobat Reader (version 7), et program som er udbredt på utallige computere og er anerkendt for sin sikkerhed.

Køb efter behov
De elektroniske bøger udbydes med to forskellige licenser, den begrænsede licens tillader køberen at læse bogen på skærmen, og kopiere et begrænset antal citater, programstumper m.m. inden for en uge, mens den fulde licens tillader køberen at udskrive bogen til eget brug.

Mange fordele
Fordelene er mange ved en digital kopi af en bog, ikke mindst er der mulighed for at søge efter ord og begreber på tværs af hele bogen, ligesom det er meget nemt at kopiere en stump programkode, som man vil teste. Hvad med at sidde i et vigtigt projekt med deadline lige om hjørnet og få at vide, at bogen er udsolgt og først kommer igen om tre uger? Det sker ikke med en e-bog!

Den rigtige pris
Det store problem for danske e-bøger har indtil nu været prisen. Af frygt for konkurrencen har andre danske forlag altid prissat deres e-bøger alt for højt. Forlaget Globe slår igennem og giver den rigtige pris. Hvis kunden selv skal "trykke" bogen eller endda ikke kan få den på papir, skal han eller hun naturligvis heller ikke betale for trykudgiften, lagerpladsen og de omkostninger, der ellers er forbundet med fysiske bøger.

Dette er ikke fremtiden
Det er nutiden! Bøgerne er allerede tilgængelige hos Saxo.com. Prøv selv; vi forærer den begrænsede udgave af "Introduktion til Internet Explorer 6" væk som e-bog.

Relevant information

http://www.globe.dk/ebook


Pressekontakt


Firma

Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum, Danmark

  70 15 14 00

http://www.globe.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Globe A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater