30/10-06
-
Pressemeddelelse
Flotte, relevante fagbøger findes på dansk
Forlaget Globe har sammen med sit søsterforlag Aktium bevist, at det er muligt og rentabelt at udgive fagbøger af høj kvalitet og nutidig relevans på dansk. Vel at mærke uden, at prisen eksploderer.
Bøgerne er produceret i samtryk med andre sprog i store oplag. Det giver naturligvis nogle stordriftsfordele, som kommer læserne til gode i form af bøger af høj kvalitet og lav pris, hvilket ellers ikke er muligt på dansk.
Forlaget Globe er på stand 81 på Bogforum d. 17. - 19. november.
I år byder Forlaget Globe på en udvidet stand med fokus på bl.a. nye omfattende hobby- og rejsebøger.
- Universet - illustreret opslagsværk: Et gigantisk værk om universet.
- Regnskoven: En fotografisk rejse gennem regnskovenes mystik og skønhed.
- Top 10 af alt: 2007-udgaven af den fascinerende bog med hitlister om alt!
- The Cities Book: dansk udgave af den storbyrejsendes opslagsværk.
- Videobøger: Et helt nyt produkt, den perfekte sammensmeltning af bog og video. Forfatteren til videobøgerne, Martin Simon, demonstrerer videobøgerne søndag d. 19. november kl 12-18 på standen.
- Kogebøger og leksika til børn.
- Lær at tegne og male med Aktiums bøger om tegning, akryl og akvarel. Kunstneren Frank Buchgraitz er på standen, hvor han maler og er frisk på en snak om teknik og inspiration.
- De nyeste bøger om IT og erhverv.
Forlaget Globe har siden 1993 udgivet bøger om primært informationsteknologi. I dag er Forlaget Globe et alsidigt forlag med bøger om rejser, mad, erhverv, dyr og meget mere. Kendetegnet er flotte og seriøse bøger til de nysgerrige læsere i alle aldre.
Bogforum er årets danske messe og forum for bøger i alle afskygninger og alt, hvad der har med bøger at gøre. Bogforum foregår i Forum på Frederiksberg d. 17. - 19. november 2006.
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk