Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-07   -   Pressemeddelelse

Fantastiske nyheder i Photoshop CS3 - oplev det selv i praksis med denne nye videobog

Photoshop er et fantastiske program til billedbehandling, og er du interesseret i de mange nye muligheder med dette utrolige program, som nu kommer i en ny udgave Photoshop CS3, så behøver du ikke vente længere. Denne nye videobog om Photoshop CS3, gennemgår alle nyhederne i Photoshop CS3 i farver.

Mere end 20 videoer demonstrerer i detaljer, hvordan du bruger den nye RAW-konverter samt hvilke nyheder den indeholder: nyhederne i brugerfladen og Adobe Bridge; den nye Photodownloader; de nye fede Smart Filters på Smart Objects, der åbner en helt ny verden for, hvordan du kan bruge et eller flere filtre på en ikke destruktiv måde; den nye Zoomify-funktion, der sætter dig i stand til at lave en færdig pakke til visning af højopløsningbilleder på Internet, f.eks. af et produkt; Quick Selection Tool som er et nyt Intelligent Tryllestavværktøj til markering på en fed måde; den nye kloningsfunktion; den stærkt forbedrede Kurver-funktion; den forbedrede Vanishing Point-funktion, hvor du nu kan justere perspektivet og trække i to planer rundt om et hjørne; den nye Panorama-funktion; hvordan du laver professionelle sort/hvid-billeder (nu også i et Justeringslag); den stærkt forbedrede Lysstyrke/kontrast-funktion, der nu ikke mere fungerer lineært plus meget mere.

Med denne videobog om nyhederne i Photoshop CS3 behøver du ikke mere kun læse om nyheder¬ne, men du kan se dem i praktisk brug. Alt i videobogen er oversat til dansk, men den henvender sig også til brugerne af den engelske udgave af programmet.

Fra og med de to nye videobøger om Photoshop CS2 og CS3 er det nu muligt at udskrive det medfølgende A4-pdf-dokumentet i høj opløsning. Der skal heller ikke mere indtastes en kode, når du åbner en videobog.

Bogfakta:
Photoshop CS3 - nyhederne
af Martin Simon
Mere end 20 videoer og 74 A4-siders bog i et pdf-dokument på en cd, der kan udskrives.
ISBN 978-87-7900-460-3
Pris inkl. moms 149,- kr.
Er udkommet

Om forfatteren:
Martin Simon arbejder professionelt med vidensformidling som forfatter. Martin har udgivet masser af bøger bl.a. om it, foto og lystfiskeri for flere danske forlag. Videobøger er Martin Simons nyeste vej til at formidle viden.

Om videobøger:
Videobogen er det helt rette værktøj til dig, der helst vil have "fingrene i sovsen" og selv afprøve instrukserne. Du har adgang til en instruktør, som gerne forklarer det samme igen, og igen, og igen. Hvis det går for stærkt, sætter du ham bare på pause. Som støtte til alle videoerne er der et pdf-dokument, som beskriver fremgangsmåder, teori, baggrund og indhold.

Videobøgerne er testet og afprøvet på Windows XP og Macintosh computere.

Se mere og afprøv en video på: www.globe.dk/video


Relevant information

http://www.globe.dk/default.asp?isbn=97887790


Pressekontakt


Firma

Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum, Danmark

  70 15 14 00

http://www.globe.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Globe A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater