19/09-07
-
Pressemeddelelse
Lær C# med ny grundbog
Bogen gennemgår programmeringssprogets syntaks og viser med mange eksempler, hvordan man laver programmer. Der lægges vægt på de objektorienterede discipliner, hvilket betyder, at læseren får mest muligt ud af C#-sproget ved at lære at bruge sprogets finesser, som de er tiltænkt.
Forfatteren forklarer de grundlæggende programmeringsteknikker, og udvider gennem bogen med avancerede emner som serialisering, tråde, hændelser, filer, grafisk Windows-programmering og meget andet nyttigt. Dermed er læseren sikret et godt fundament og en evne til rent faktisk at lave brugbare programmer. Hvert kapitel afsluttes med en lille quiz, hvor man hurtigt kan teste sin forståelse af stoffet.
Der er frit valg af udviklingsværktøj, så alle kan være med, uagtet om man benytter Visual Studio, Sharpdevelop eller Notesblok. Det er værd at bemærke, at Sharpdevelop kan fås gratis, så alle kan komme i gang med at programmere uden yderligere omkostninger end bogens pris.
C# (udtales C sharp) er et moderne, objektorienteret programmeringssprog med udspring fra .Net-platformen (udtales dot-Net).
Bogfakta
Grundlæggende Programmering i C#
Af Henrik Tange
ISBN 978-87-7900-463-4
283 sider
Vejl. pris inkl moms 349,00 kr
Eksempelfiler kan hentes på nettet
Relevant information
http://www.globe.dk/TradePoint/Item_View?item
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk