02/11-07
-
Pressemeddelelse
Dyrene fortæller deres gode historie
Denne dyrebog er helt speciel. Bogen beskriver 100 af verdens mest spændende dyr, fra pattedyr og fugle til krybdyr og hajer, med fokus på de fascinerende historier om dyrene. Bogen prydes af smukke, interessante og sjældent sete fotografier fra en lang række ledende naturfotografer.
I "100 Fantastiske Dyr" møder du hele tiden nye og overraskende oplysninger om de dyr, du troede, du kendte. Elefanterne kan snakke med hinanden på fire kilometers afstand, uden at vi mennesker kan høre det, en stor hvid haj kan mærke hjerteslaget fra en søløve på 100 meters afstand, delfiner har røntgensyn, komodovaranens unger må flygte op i træerne for ikke at blive ædt af de store komodovaraner, og det hvide næsehorn sender sine store unger i familiepleje.
Find fakta om mange af de kendte dyr som løven, grizzlybjørnen, blåhvalen, havskildpadden, jærven, giraffen og orangutangen, men også om mindre kendte dyr som plumplorien, saigaen, dugongen og savanneskældyret. Bogen fortæller om dyr for alle med bare en minimal interesse for naturen.
Zoolog og forfatter Mogens Trolle rejser selv verden rundt og studerer dyrene og har bl.a. opdaget en ny hjorteart i Amazonas. Han fortæller historierne med indlevelse, forstand og respekt.
Yderligere materiale i forbindelse med anmeldelse:
Forlaget Globe kan levere billeder i høj opløsning fra bogen til brug i forbindelse med anmeldelse af bogen.
Bogreception:
Forfatteren præsenterer "100 Fantastiske Dyr", onsdag d. 7 november 2007 kl 16-18 på Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K.
BogForum:
Mogens Trolle er til stede på Forlaget Globes stand på BogForum lørdag eftermiddag og søndag. Stand nr. 81.
Bogfakta
100 Fantastiske Dyr
Af Mogens Trolle
224 sider, i farver
ISBN 978-87-7900-451-1
Vejl pris 249,00 kr
Er udkommet
Forlaget Globe
Relevant information
http://www.globe.dk/TradePoint/Item_View?item
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk