12/11-10
-
Pressemeddelelse
To nye bøger tager dig med på sightseeing i filmens og rockens verden
Filmen og rockmusikken har helt utvivlsomt påvirket vores kultur. Legendarisk ROCK og Klassiske FILM er to store fakta- og fotobøger, der tager dig med på tur i rockens og filmens verden.
I Klassiske FILM kan du fordybe dig i de bedste, mest imponerende og mest uforglemmelige film fra det 20. og 21. århundrede. Med en levende tekst og et hav af historiske billeder dykker filmkritikeren Paolo D'Agostini ned i blandt andet 30'ernes og 40'ernes Hollywoodstudier, Bollywood-fænomenet og beskriver den indflydelse filmhistoriens "auteurs" som Bergman, von Trier og Godard har haft, samtidig med at han sætter sig i instruktørstolen hos blandt andre Steven Spielberg og James Cameron for at vise de banebrydende filmeffekter, der undervejs har revolutioneret filmen.
Man kastes man tilbage i biografsædet og hvirvles atter ind den verden John McClane, Scarlett O'Hara, Vito Corleone og The Blues Brothers sammen med et hav af andre uforglemmelige filmkarakterer bebor og hvis strabadser og følelsesmæssige op- og nedturer, der har brændt sig fast på vores nethinder og som er blevet en del af os.
I Legendarisk ROCK bliver rocken hyldet. Det sker med en perlerække af unikke og markante billeder, der fanger rockens mest kontroversielle og vedholdende personligheder. Her finder man alt fra Elvis Presley til Patti Smith, fra Led Zeppelin til Bruce Springsteen, fra Madonna til Queen, fra Sex Pistols til Coldplay og fra Nirvana til Santana.
Rocken har eksisteret i 50 år og er i dag en integreret del af den vestlige kultur. Det er mere en attitude end en musikgenre. Det er dette sveddryppende, stagedive'ende og hæsblæsende fænomen, som den velbevandrede musikskribent Ernesto Assante dokumenterer i Legendarisk ROCK. Han har de sidste 30 år skrevet for Rolling Stone Magazine og La Repubblica.
Han beskriver rocken, som han har oplevet den; som en genre, der har krydset og animeret en lang række af sociale og kulturelle bevægelser. Rocken har tjent som lydspor til skiftende tider og strømninger. Den beskriver verden, som den er, og som ungdommen ønsker, at den skal være. Den har inspireret til drømme og livsstile hos talrige generationer, og har efterladt et tydeligt spor på det tyvende århundrede.
Begge er bøger er udkommet den 10. november på Globe.
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk