Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/12-11   -   Pressemeddelelse

Forlaget Globe udgiver 2 nye børnebøger med selvkørende legetøj

"Træk-op bog om Traktor" og "Træk-op bog om Flyvemaskiner".

"Træk-op bog om Traktor"
Leg og fortæl dine egne historier med denne interaktive bog, der indeholder 3 historier, 1 modeltraktor, 3 baner og 30 papfigurer.

Sammen med denne bog følger en traktor, der kan trækkes op og selv køre. Selve bogen består af tre historier, som hver fortælles på to opslag:

På det ene opslag står historien, og her findes en række udstansede figurer, som kan løsgøres og tages ud af siden.

På det andet opslag er udfræset et kørespor. Bogen lægges fladt opslået på et bord eller gulv, og så er der en bane, som traktoren kan køre i hen over markerne. De løse figurer kan anbringes rundt om på opslaget.

"Træk-op bog om Flyvemaskiner"
Leg og fortæl dine egne historier med denne interaktive bog, der indeholder 3 historier, 1 modelflyvemaskine og 3 baner.

Sammen med denne bog følger en flyvemaskine, der kan trækkes op og selv køre. Selve bogen består af tre historier, som hver fortælles på to opslag.

På det første af de to opslag står selve historien. Den første af de tre historier beskriver, hvad der sker, når Ole og hans familie kommer til lufthavnens afgangshal. I den anden historie er familien kommet om bord i flyvemaskinen, der letter og flyver oppe i luften. Den tredje historie fortæller om flyets landing, og om hvad der så sker i lufthavnen.

På det andet opslag i hver historie er udfræset et kørespor. Bogen lægges fladt opslået på et bord eller gulv, og så er der en bane, som flyvemaskinen kan køre i. På den første banes opslag bliver flyvemaskinerne gjort klar til afgang. Og flyet kører ud til startbanen. På den anden banes kørespor kan flyvemaskinen "flyve" rundt i hele verden. Selve landingen og alt, hvad der sker i ankomsthallen, beskrives på det tredje opslag.

Her har børnenes fantasi frit spil
Ved hjælp af det selvkørende legetøj og de forskellige baner samt figurer kan børnene levendegøre bøgernes fortællinger. Og hvad der er endnu sjovere - de kan selv udfolde deres fantasi og lave nye historier.

Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.

Bogfakta:
"Træk-op bog om Traktor"
ISBN 978-87-7900-666-9
"Træk-op bog om Flyvemaskiner"
ISBN 978-87-7900-667-6
14 sider
Vejl. pris kr. 199,-

Relevant information

http://www.globe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum, Danmark

  70 15 14 00

http://www.globe.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Globe A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire