13/12-11
-
Pressemeddelelse
En ny trin-for-trin kogebog for børn
"Sjov mad du selv kan lave" af Annabel Karmel, en ny trin-for-trin kogebog for børn - udgivet af Forlaget Globe.
Letlæst tekst og flotte, instruktive fotos
Denne kogebog henvender sig hovedsagelig til børn - som dog nok skal have en voksen i nærheden til at svare på spørgsmål og hjælpe med de vanskeligste opgaver. Annabel Karmel introducerer her børnene til den enkle madlavnings forskellige teknikker. Teksten er let at læse og forstå og suppleres med talrige instruktive og flotte fotos.
Et bredt sortiment af opskrifter
Annabel Karmel gennemgår tilberedningen af en lang række forskellige børnevenlige retter lige fra kogte æg, pandekager og simple sandwiches, over små mellemmåltider som kyllingesalat, bagte kartofler, popcorn og frugtsmoothier til deciderede hovedretter såsom kyllingesnitsler, sursødt svinekød og grønsagslasagne. Hun slutter af med en række søde lækkerier.
En enkel og sund grundholdning til madlavning
Annabel Karmel præsenterer en positiv holdning til sund mad og er således med til at give de unge kokke et fornuftigt udgangspunkt for deres fremtidige valg af ingredienser, når de selv skal til at stå for madlavningen.
Børn kan have det sjovt i køkkenet med at lave sjov mad
De fleste børn synes, det er sjovt at lave mad - enten sammen med de voksne eller (næsten) helt på egen hånd. Og så smager mad, man selv har lavet, jo også lidt bedre - selv de retter, man troede, man ikke kunne lide.
Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.
Bogfakta:
"Sjov mad du selv kan lave"
ISBN 978-87-7900-936-3
128 sider
Vejl. pris kr. 149,-
Bogen er udkommet.
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk