17/09-12
-
Pressemeddelelse
Strik en lille kanin, strik dine egne sjove tøjdyr, den perfekte introduktion til børn om strikning
Forlaget Globe udgiver en ny bog om strikning for børn: Strik en lille kanin. I denne lille bog kan børnene nemt lære alt, hvad de behøver at vide for at lave deres egne strikkede tøjdyr. Det betyder ikke noget, om de aldrig før har haft et par strikkepinde i hånden, for her får de nemme instruktioner, så de hurtigt kan blive supergode til at strikke. Før børnene går i gang med at lave de bløde tøjdyr og tøj til dem, gennemgås alle nødvendige grundteknikker, så de lærer de forskellige strikkemåder at kende.
Bogen og strikkeæsken indeholder alt (garn, strikkepinde og fyld), hvad børnene har brug for, hvis de vil strikke tøjdyret Kalle Kanin og hans hat og tørklæde. Anvisningerne og trin-for-trinbeskrivelserne er klare og tydelige, så børnene kan være sikre på et godt resultat.
Desuden er der strikkeopskrifter på yderligere fire bløde, strikkede tøjdyr: Amanda Panda, Ole Abe, Fie Frø eller Lars Løve.
Bogen er illustreret med masser af detaljerede og instruktive tegninger.
Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.
Bogfakta:
"Strik en lille kanin"
ISBN 978-87-7900-979-0
Sideantal: 44
Vejl. pris kr. 249,-
Bogen er udkommet
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk