24/09-12
-
Pressemeddelelse
18 lækre indiske madopskrifter
Forlaget Globe udgiver en ny kogebog: "Indisk - 18 lækre indiske opskrifter"
Der er ikke noget at betænke sig på: Prøv at spise indisk!
Med denne bog får du en lille samling af det indiske køkkens mange spændende, fremmedartede og velsmagende madopskrifter. De er alle lette at gå til og forsynede med en liste over nødvendige ingredienser og angivelse af tilberedningstid.
Et alsidigt køkken
Den indiske mad er med sin intense smag og stærke farver en udfordring for sanserne, og de fleste mennesker føler sig tiltrukket af duftene og krydderierne fra dets køkken. Det indiske køkken har været under stærk påvirkning af indbyggernes forskellige kulturer og religioner - det vestlige Asien, Persien, mongolerne og det antikke Grækenland samt europæisk madlavning, som kom til i kolonitiden. Karakteristisk for køkkenet er brugen af forskellige krydderier, urter, bælgfrugter og mange grønsager.
Maden i Indien er lige så forskelligartet som landet selv, og hver region har sin egen måde at lave mad på og sit eget typiske særpræg. De vidtspændende kulturelle og religiøse påvirkninger i Indien tilsammen har skabt en kogekunst, der er én af de mest eksotiske og fristende i verden.
Det er spændende at lave indisk mad - og spise den
I denne lille bog kommer du vidt omkring i det indiske køkkens mange retter med inciterende navne. Her er for eksempel opskrifter på oksekødssamosaer med fersken-rosinchutney (små snackpirogger), pakoraer med løg og kumara (indbagte grønsager), kormakylling (krydret kyllingeret), oksegryde fra Madras, lammekorma, dhal med linser og tørrede ærter (indisk linsegrød) samt pistacie-, honning- og kardemommekulfi (indisk dessertis).
Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.
Bogfakta:
"Indisk - 18 lækre indiske opskrifter"
ISBN 978-87-7900-549-5
48 sider
Vejl. pris kr. 29,95
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk