01/10-12
-
Pressemeddelelse
Afrikas dyreliv - safariguide
Forlaget Globe udgiver "Afrikas dyreliv - safariguide".
Denne populære bog har været totalt udsolgt, men kommer nu i et nyt, gennemrevideret oplag.
Sjove og overraskende fakta
I "Afrikas dyreliv" portrætterer zoolog og naturfotograf Mogens Trolle over 175 af de mest interessante pattedyr, fugle og krybdyr i de områder, de fleste safarirejsende i det østlige og sydlige Afrika besøger. Safariguidens formål er at fænge det brede publikum, og derfor adskiller den sig fra traditionelle felthåndbøger ved at fokusere på de spændende og overraskende fakta om dyrene. Bogen er rigt illustreret med flotte billeder, mange af hvilke Trolle selv har taget på sine mange ture til det afrikanske kontinent.
Grundig information
Hver af de arter, Mogens Trolle detaljeret beskriver i "Afrikas dyreliv", har en udførlig faktaboks, så bogen også kan bruges som opslagsværk. På den måde er safariguiden nem at gå til, og læseren kan for eksempel hurtigt finde ud af, hvor gammel en elefant kan blive, eller hvor mange æg et træskonæb lægger. Mogens Trolle tekst indeholder de allernyeste forskningsresultater, og bogen har de mest opdaterede udbredelseskort, der overhovedet findes for de pågældende arter af pattedyr og fugle.
En erfaren forfatter og guide
Mogens Trolle, der til daglig arbejder som formidlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum, er en af Danmarks førende eksperter i pattedyr. Han har kortlagt dyrelivet i adskillige uudforskede områder af Amazonas samt Brasiliens savanner, forsket på dyr som jaguar, puma, ozelot, mankeulv, tapir og kænguru og endda opdaget en ny hjorteart i Peru. Mogens Trolle har desuden i mange år været rejseleder på ture til Afrika, Madagaskar, Antarktis, Sydamerika, Galapagos, Australien samt spækhugger- og bjørnesafarier. Man er derfor i sikre hænder med safariguiden "Afrikas dyreliv", når turen næste gang går til den afrikanske savanne.
Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.
Bogfakta:
"Afrikas dyreliv - Safariguide"
ISBN 978-87-7900-910-3
256 sider
Vejl. pris kr. 249,- i.m.
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk