14/01-13
-
Pressemeddelelse
Vikingerne kommer! Forlaget Globe udgiver en illustreret bog for børn om vikinger.
I "100 ting du bør vide om VIKINGER" kan du hoppe om bord i et drageskib og sejle tilbage i tiden til dengang, vikingerne levede i Danmark. Bogen er fyldt med detaljerede og dramatiske tegninger, så du får et levende indtryk af, hvordan vikingernes dagligdag og samfund fungerede - til hverdag, i fest og på krigstogt til ukendte områder af verden.
Vikingerne levede i Skandinavien for mere end 1.000 år siden: De spredte rædsel over hele Europa i årene 800 til 1100 - og koloniserede omkring år 1000 Amerika som de første europæere.
Bogens interessante tekst er opdelt i 100 afsnit fyldt med overraskende fakta. Her fortælles om konger, høvdinge, stormænd, bønder og trælle og om, hvordan de fungerede sammen. Vikingerne var både bønder og jægere, sejlere og handelsfolk samt røvere og krigere. Og de var dygtige til det hele.
Læs om, hvordan vikingerne byggede skibe, huse og indrettede deres byer; hvordan de lavede mad, tøj, smykker og våben. Hvad troede vikingerne på, hvilke guder havde de - ud over Odin og Thor? Og hvad skete der med dem, når de døde? Hør om vikingernes drabelige sagaer og legender med helte og uhyrer.
Selv om vikingernes samfund ændrede sig og blev opløst, lever de alligevel stadig videre i vore dage, for de har efterladt sig mange spor både fysisk og åndeligt. Så der er stadig noget af en viking i dig.
Den oplysende og letlæste tekst er fyldt med informationer, der elegant underbygges af de talrige flotte og farvestrålende tegninger og sjove quizzer.
Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.
Bogfakta:
"100 ting du bør vide om VIKINGER"
ISBN 978-87-7900-559-4
48 sider
Vejl. pris kr. 69,-
Anbefalet til børn over 7 år.
Bogen udkommer 14. januar 2013.
Relevant information
http://www.globe.dk
Firma
Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum,
Danmark
70 15 14 00
http://www.globe.dk