Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-13   -   Pressemeddelelse

Kom helt tæt på insekterne

Forlaget Globe udgiver et nyt bind, "3-D-BOG OM INSEKTER. En ekspedition til de små dyrs verden", i den spændende og populære "3-D-BOG OM"-bogserie med fascinerende tredimensionelle folde ud-sider.

I "3-D-BOG OM INSEKTER" kan du tage med på en fantastisk ekspedition i 3-D til de små dyrs verden. Kom tæt på hvert levested og få en enestående oplevelse sammen med alverdens spændende smådyr. Her er ingen grund til at kravle rundt på jorden med sammenknebne øjne for at se efter insekter og andet småkryb - du får dem serveret i øjenhøjde.

Få masser af oplysninger om biller, sommerfugle, edderkopper og skolopendre, og find ud af, hvordan de finder føde, kommer omkring og formerer sig. Her fortælles om små dyr fra en lang række levesteder lige fra tropiske regnskove, tempererede skove, ørkener, vådområder og til hulesystemer.

Bogens interessante tekst er fyldt med overraskende fakta og gennemillustreret med fascinerende fotos. Ved hjælp af de fem gennemsigtige folde ud-sider får du et utroligt levende indtryk af naturen på en række levesteder - også nogle, som du sikkert ikke ved noget om.

Hvordan kan der være liv her?
De særlige 3-D-nøgler ved hver folde ud-side omtaler detaljeret vigtige fakta om de forskellige dyr og planter, der er vist på siden. På den måde får du et indgående kendskab til de forskellige levesteders natur. Mange steder er leveforholdene så barske, at man må spørge sig selv, hvordan levende organismer overhovedet kan eksistere her? Det får du overraskende svar på i denne bog.

Rigt illustreret
Den oplysende og letlæste tekst er fyldt med informationer, der elegant underbygges af de talrige flotte og farvestrålende fotografier og tegninger.

Billeder og yderligere information kan fås ved henvendelse til Forlaget Globe.

Bogfakta:
"3-D-BOG OM INSEKTER. En ekspedition til de små dyrs verden"
ISBN 978-87-7900-989-9
30 sider
Vejl. pris kr. 199,-
Anbefalet til børn over 7 år.
Bogen udkommer 28. januar 2013.


Relevant information

http://www.globe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Globe A/S
Skodsborgvej 305 D
2850 Nærum, Danmark

  70 15 14 00

http://www.globe.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Globe A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire