Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/01-16   -   Pressemeddelelse

7 kom i gang-tips til gratis træning

Januar er startskud for mange til at komme i gang med at træne. Og hvorfor ikke gøre det, uden det koster noget? Livstilsekspert Gagendran Srisurendran har udarbejdet 7 tips til at komme i gang med træningsdisciplinen Calisthenics, som er perfekt til alle, der gerne vil træne ude i naturen og anvende de remedier, som er til rådighed lige uden for ens dør. Med andre ord - helt gratis træning.

Livstilsekspert og forfatter til bogen "Calisthenics - en livsstil" Gagendran Srisurendran er 36 år og dyrker Calisthenics udenfor hele året rundt. Calisthenics er en træningsform, hvor kroppen bruges anderledes end ved mange andre træningsformer ved forskellige øvelser, som kan udføres af folk i alle aldersgrupper, da de tager udgangspunkt i den naturlige krops bevægelighed. Niveauet sættes altså efter, hvor godt din krop fungerer. Gagendran Srisurendran har udarbejdet 7 tips til at komme i gang.

7 Calisthenics kom i gang-tips

1. Calisthenics kræver intet udstyr, da kroppen er udstyret. Du skal være let påklædt med nogle sko, som du kan bevæge dig i.

2. Forbered dig inden træningen med en rute, du kender. Hvis du allerede ved, at der på en rute er et gelænder, trapper, bænke, et tøjstativ, kampesten og en legeplads eller nogle af de nævnte, så har du sådan set alt, hvad du skal anvende for at træne hele kroppen.

3. Du kan sagtens træne alene, og hvis du har mulighed for det kan du tage en eller flere med, så I kan støtte samt motivere hinanden i jeres øvelser. Vær klar til at udfordre dig selv, men lad være med at kaste dig ud i noget "vildt", før du er parat til det. Øv dig på de lettere øvelser og lav de sværere, når du er dus med din træning.

4. Husk at tage vand med, træningen skal som maksimum være på en time. De første 30 minutter af træningen bør du ikke som udgangspunkt indtage væske, da kroppen har væske nok til at opretholde balancen.

5. Sørg for at have spist to timer inden træningen, så maden har haft gode muligheder for at blive fordøjet, og så kroppen ikke føles tung eller sløv.

6. Det bedste er at dele træningen op, så du ikke kommer igennem hele kroppen på én dag, men træner flere dage i løbet af ugen. Træn for eksempel forsiden af armen med ryggen dag 1 og bagsiden af armen med bryst dag 2. Dernæst kan du træne benene for sig selv på dag 3, så har du et program til tre dage.

7. I bogen "Calisthenics - en livsstil" kan du finde øvelser, der er nødvendig for at kunne træne de muskelgrupper, du anvender mest. Og husk at det kun er dig, der kan sætte grænsen for, hvor langt du vil gå for at forbedre din kropstyrke.

---

forlaget INDBLIK kan naturligvis levere nogle af de flotte billeder fra Gagendran Srisurendrans bog "Calisthenics - en livsstil" til fri brug sammen med de 7 tips.

Pressekontakt

Mikael Strøm Eriksen
  +45 31 26 11 51

Firma

forlaget INDBLIK
Nannasgade 28
2200 København N, Danmark

  +45 31 26 11 51
  +45 31 26 11 51

http://www.forlagetindblik.dk

Modtag nyheder fra forlaget INDBLIK på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater