31/03-11
-
Pressemeddelelse
Forlaget KANDOR udgiver novellesamlingen Legetøj
Mikala Rosenkilde (f. 1968) debuterer her med novellesamlingen Legetøj. Forfatteren er tidligere optaget i flere antologier. Senest i 'Proxima' nr. 92 og i 'Den hemmelige dal', udgivet af Science Fiction Cirklen.
Novellerne i Legetøj fører læseren ad kringlede stier. I Det tynde forhæng er en kvinde alene på en svensk ødegård med sine babytvillinger, den dag Cern-forsøget i Schweiz går galt.
I H1N13 er den seneste influenzavirus muteret, men virker harmløs. Tilsyneladende.
I Tusmørkefolket tager en jysk by imod flygtninge fra Det ydre rum og i Guds udvalgte overlever Frk. Jakobsen til sin egen overraskelse Armageddon sammen med de andre fortabte.
16 noveller i kategorien magisk realisme. Om skæbner i et moderne samfund og mødet med det ukendte. Mennesker som alle får et alvorligt ryk i deres virkelighedsopfattelse.
Fakta om bogen
Titel: Legetøj
Forfatter: Mikala Rosenkilde
Omfang: 172 sider
Pris: 199,-
MATERIALE: Bestilling af eksemplar med henblik på anmeldelse sendes til email: forlaget@kandor.dk
Relevant information
http://www.kandor.dk