03/03-14
-
Pressemeddelelse
Romanen, Grødhoved, om en såret soldat udkommer den 28 marts
Michael bliver såret i Afghanistan, og efter en længere genoptræning og exit fra hæren skal han til at finde sig selv igen. Det bringer ham hurtigt på afveje, men han kæmper stædigt videre med at få styr på sit liv. Løsningen ligger måske i en vandretur til toppen af Pyrenæerne med soldaterkammeraten Caspersen, men det kræver mange forberedelser, og ingen af dem aner, hvad der venter forude ...
'Grødhoved' er en vigtig bog om en såret soldats vej tilbage til livet.
Bogen prøver på eksperimenterende vis at komme helt tæt på, hvordan en ung mand overvinder sine skader mod alle odds.
Om 'Ikke altid sådan her' (fra 2012) skrev anmelderne blandt andet:
***** "Mesterligt ... Peter Hovmands indsigt i den menneskelige hverdags-psykologi er fænomenal, hans fornemmelse for selvbedraget er evident, men først og fremmest er hans kunstneriske sans for at tilrettelægge en handling og dosere afsløringen med læseren som indforstået og spændt medvider forrygende."
- Niels Houkjær, Berlingske
Forfatteren Peter Hovmand (f. 1974) er cand.mag. i litteraturvidenskab. Han har tidligere gjort tjeneste i fem forskellige kampregimenter, senest i Livgarden. Debuterede i 1998 med sine erindringer fra Fremmedlegionen, men har efterfølgende skrevet både noveller og romaner.
Bogen er støttet af Statens Kunstråd.
Pressekontakt
Redaktøren
42432976
42432976