Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/05-11   -   Pressemeddelelse

Sygdomserstatning bør ikke modregnes

Forsikring & Pension støtter SF's forslag om, at en erstatning ved kritisk sygdom ikke skal modregnes i kontanthjælpen. Kritisk syge har brug for en økonomisk håndsrækning i en svær tid, mener Forsikring & Pension.
Hvis en kontanthjælpsmodtager bliver alvorligt syg og får udbetalt erstatning fra sin forsikring ved visse kritiske sygdomme, risikerer vedkommende, at kommunen modregner beløbet i kontanthjælpen.

Det betyder, at kontanthjælpen fx kan blive standset i en periode, fordi kommunen kræver, at forsikringspengene bruges først.

Forsikring & Pension mener, at det er skævt i forhold til formålet med en kritisk sygdomsforsikring og er derfor glade for, at SF nu foreslår at stoppe denne modregning.

- En forsikring ved visse kritiske sygdomme er jo til for at give lidt ekstra økonomisk luft i en meget svær tid. Det tager man fra folk, hvis man fjerner kontanthjælpen. Derfor støtter vi SF's forslag, siger underdirektør fra Forsikring & Pension Anne Seiersen.

De nuværende regler giver kommunerne mulighed for at betragte en erstatning ved visse kritiske sygdomme på linje med penge i banken, der bliver modregnet i kontanthjælpen. Det er denne mulighed, forslaget fra SF vil fjerne. Beslutningsforslaget bliver i dag førstebehandlet i Folketinget.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater