Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/06-11   -   Pressemeddelelse

Hold tyvene fra teltdugen

Sommerens mange musikfestivaler er guf for langfingrede tyve. Tre gode råd fra Forsikringsoplysningen: Lad de dyre ting blive hjemme, hav penge og telefoner tæt på kroppen og lås teltet af.
Hvert år får mange festivalgæster deres punge, telefoner eller andre værdigenstande stjålet. Tætpakkede menneskemængder foran en scene er guf for lommetyve, og også de halvtomme teltpladser under koncerterne er det rene slaraffenland. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler.

Først og fremmest bør du lade de dyre ting blive hjemme:

- Når du pakker tasken, så gå uden om spejlreflekskameraet, smykkerne og de nye gadgets. Overvej også at tage en ældre telefon med i stedet for din smartphone, som er i høj kurs blandt tyvene. Tag i det hele taget kun de mest nødvendige ting med, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Indboforsikringen dækker ikke alt
Når du er på festivalen, så tænk over, hvor og hvordan du opbevarer dine ting. Lad ikke værdigenstande ligge og flyde i teltet, og sørg for at opbevare dine penge og øvrige ting tæt på kroppen.

Husk på, at kontanter og smykker ikke er dækket af forsikringen, hverken ved tyveri fra teltet eller lommetyveri - med mindre du ser lommetyveriet og råber op.

- Begræns kontanterne og brug fx dankort i stedet. Og når du forlader dit telt, så sørg for, at der ikke er noget, der er værd at stjæle, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Der skal lås på teltet
Mange er nok ikke klar over det, men du skal faktisk sætte en lås på teltet, når du forlader det. I hvert fald hvis du ønsker, at din indboforsikring skal dække tyveri fra teltet.

- Din forsikring dækker kun, hvis teltet er aflåst, og der er synlige tegn på opbrud. Ved at sætte fx en lille hængelås på, skal tyven tiltvinge sig adgang på anden - og mere synlig - vis, og så dækker forsikringen, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater