Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-11   -   Pressemeddelelse

Giv din pension et servicetjek

Tilbage fra sommerferien er det en god idé at give pensionsordningen et servicetjek. En pensionsordning skal give økonomisk tryghed gennem hele livet og ikke kun i pensionstilværelsen. Du bør derfor stoppe op engang imellem og tjekke, at din pensionsordning opfylder de behov, du har - både nu og fremover, lyder rådet fra Pensionsoplysningen.
Her er Pensionsoplysningens guide, der giver dig svar på:

- hvornår du bør tjekke din pensionsordning
- hvad du bør tjekke
- hvordan du får fat i oplysningerne
- hvad du gør, hvis din pensionsordning skal ændres.

Fem situationer i dit liv, hvor du skal tjekke din pensionsordning
Væsentlige ændringer i familieforhold eller job medfører ofte, at pensionsordningen skal justeres, hvis:

du er blevet gift eller flyttet sammen med en kæreste - Har I indrettet jer på to indtægter, kan der være behov for, at I sikrer jer økonomisk mod, at I mister den ene indtægt.
du er blevet skilt - Fremgår det af din pension, at din ægtefælle skal have pensionen udbetalt, hvis du dør, skal du overveje at ændre dette, hvis du er blevet skilt.
du har fået børn - Har du fået børn, er det vigtigt, at din familie er sikret økonomisk, hvis du mister din indtægt. Det kan være, fordi du bliver alvorligt syg, invalid eller dør tidligt
du har købt bolig - Har du købt ny bolig, skal du overveje, om du og din familie har råd til at blive boende, hvis du mister din indtægt.
du har skiftet job - Når du forlader en arbejdsplads, bør du se nærmere på din pension. Uanset om du fortsætter i et andet job eller står uden job, skal du tage stilling til, hvad der skal ske med din pensionsordning.
Fem ting, du bør tjekke

Er du økonomisk sikret godt nok, hvis du bliver så syg, at du ikke længere kan arbejde? - Tjek om udbetalingen fra dine forsikringer ved nedsat erhvervsevne opfylder dit behov i dag.
Er du økonomisk sikret, hvis du får en alvorlig kritisk sygdom? - Forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker de mest udbredte sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Forsikringerne dækker også visse sygdomme i hjernen, sclerose og en række andre kritiske sygdomme.
Er dine nærmeste økonomisk sikret, hvis du pludselig mister livet? - Tjek om udbetalingerne fra livsforsikringen dækker dette behov.
Sparer du nok op til at leve det pensionistliv, du drømmer om? - Det er meget individuelt, hvordan man ønsker at tilbringe pensionstilværelsen, men tjek hvordan pensionsudbetalingerne ser ud i forhold til din nuværende løn. Brug eventuelt Pensionsmåleren.
Sparer du op, så du har penge nok, så længe du lever? - Det er vigtigt, at der er penge nok - også hvis du lever rigtig længe. Har du fx en ratepension, der skal udbetales over 10 år, skal du overveje at ændre udbetalingsperioden til fx 20 år og/eller supplere med en livrente, der udbetales, så længe du lever.

Sådan får du overblik
PensionsInfo giver dig et samlet oversigt over alle dine pensionsordninger i pensionsselskaber og pengeinstitutter. Du logger på med din NemID. Har du netbank, kan du gå den vej. Mange pensionsselskaber tilbyder også netløsninger, hvor du kan logge dig på dit pensionsselskabs hjemmeside og få detaljerede oplysninger om din pensionsordning. En papirudgave kan naturligvis også bruges.

Kontakt dit pensionsselskab
Medfører dit pensionstjek, at du vil ændre eller er kommet i tvivl om, du bør ændre noget, skal du kontakte dit pensionsselskab.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater