Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/09-11   -   Pressemeddelelse

Er du sikker på, bilen er låst?

Et nyt trick blandt tyve er at bruge en såkaldt jammer, der blokerer signalet, når du trykker på din fjernbetjente bilnøgle. Og er bilen ikke låst, dækker forsikringen umiddelbart ikke de ting, der bliver stjålet fra den, påpeger Forsikringsoplysningen.

Er du en af dem, der lettere henkastet peger bilnøglen hen over skulderen, mens du er på vej væk fra bilen, og regner med, at den selv klarer resten, så snart du har trykket på låseknappen?

Så bør du nok genoverveje dine vaner, for tyvene har fundet på et nyt trick: De jammer signalet fra din bilnøgle.

- Tyvene sidder klar i parkeringskældre og på parkeringspladser og jammer signalet fra bilnøglen, når man tror, man låser sin bil. Herefter kan de uhindret gå hen og stjæle, hvad der måtte være af værdier i bilen. Det er et trick, der breder sig, og jeg vil opfordre bilisterne til at tage i håndtaget og tjekke efter, at bilen rent faktisk er låst, siger konsulent Tommy H. Hansen fra Forsikring & Pension.

Forsikringen dækker ikke
Ud over ærgrelsen ved at få stjålet dine værdier er der en anden god grund til at tjekke, at bilen faktisk er låst. Indboforsikringen dækker nemlig som udgangspunkt ikke de ting, der bliver stjålet, hvis dørene er ulåste.

- Indboforsikringen dækker kun, når dørene er låst, og der er synlige tegn på, at bilen er blevet brudt op, forklarer Riccardo Krogh Pescatori i Forsikringsoplysningen

- Selv om man ikke forventer, at der sidder en tyv i det skjulte med en jammer, så har man selv ansvar for at sikre sig, at bilen er aflåst, siger han.

Hvis det derimod er selve bilen, der bliver stjålet, så dækker kaskoforsikringen som udgangspunkt biltyveriet. Dog vil der kunne forekomme situationer, hvor kaskoforsikringen ikke dækker, fx i tilfælde af, at bilejeren har udvist grov uagtsomhed.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater