Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-11   -   Pressemeddelelse

Har du styr på flammerne i brændeovnen?

Har du styr på flammerne i brændeovnen?
Det er ved at være tid til at tage brændeovnen i brug. Følg nogle enkle spilleregler og undlad at tage unødvendige chancer for at få gang i flammerne, råder Forsikringsoplysningen. Både af hensyn til din egen sikkerhed og forsikringsdækningen.

Det spreder både varme og hygge, når brændeovnen knitrer og bulder i det danske vintermørke. Men helt ufarlig er den levende ild ikke, og hvis du ikke tænker dig om, kan resultatet blive alvorlige sod- og brandskader.

Sådanne skader er som udgangspunkt dækket af din husforsikring og din indboforsikring. Det kan dog have konsekvenser for dækningen, hvis du opfører dig åbenlyst uforsvarligt i betjeningen af brændeovnen.

Brændeovn og benzin -- en dårlig kombination
Kendelser fra Ankenævnet for Forsikring har tidligere vist, at groft uagtsom adfærd som at tænde brændeovnen op med benzin gør, at forsikringsselskabet med rette kan nedsætte erstatningen i tilfælde af brand.

- For de fleste lyder det heldigvis mærkeligt, men det forekommer faktisk, at folk tager nogle dumme chancer med brændeovnen. Men man risikerer altså både at gøre skade på sig selv og andre og at stå med en stor regning, fordi forsikringen nedsætter erstatningen. Så har man en overskydende sjat benzin stående, som plæneklipperen ikke fik brugt, ja så er det i hvert fald ikke brændeovnen, det skal bruges på, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Følg de enkle regler
Riccardo Krogh Pescatori råder til, at du for at øge sikkerheden følger nogle helt enkle regler, når du tænder op i din brændeovn:

- Sørg først og fremmest for, at skorstenen er blevet jævnligt renset og efterset af skorstensfejeren. Når du tænder op, så tænd op med avispapir eller tændblokke. Som brændsel bør du kun bruge almindeligt brænde eller briketter og ikke alle mulige opfindsomme påfund. Endelig bør du altid have kort vej til en vandhane, når du har med levende ild at gøre.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater