Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/11-11   -   Pressemeddelelse

Er din pensionsopsparing på rette spor?

Sidst på året er det oplagt at gøre status over din privatøkonomi, fx husholdningsbudget, lån, årets pensionsindbetalinger m.v. Benyt også lejligheden til at kigge fremad og få en idé om, hvordan din økonomi kommer til at se ud i pensionisttilværelsen, opfordrer Pensionsoplysningen.

Langt de fleste danskere indbetaler til pension via deres arbejde - enten som en firmapensionsordning eller en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension. Men langtfra alle er klar over, hvad de kan se frem til at få udbetalt i pensionsalderen, eller om pensionsindkomsten vil tillade den levestandard, man forventer.

Er du også i tvivl om, hvorvidt din pensionsopsparing er på ret kurs, så er der hjælp at hente.

På Pensionsoplysningen.dk kan du benytte Pensionsmåleren, som giver en indikation af, hvordan din pension kommer til at se ud i forhold til din nuværende indkomst.

De fleste pensionsselskaber har også deres egne pensionsberegnere. Brug dem på dit pensionsselskabs hjemmeside - her kan du logge på, hente dine egne tal og så regne på din pension.

- Selvom det kan være svært at tænke mange år ud i fremtiden, så er det vigtigt at få skabt sig en idé om, hvad man kan se frem til, og om ens forventninger kræver justeringer. Forventer du at pensionsindkomsten matcher din indkomst i dag? Forventer du at have penge til at indfri nogle drømme? Om pensionen kan leve op til forventningerne afgøres bl.a. af de valg, man træffer i dag, siger konsulent Anne-Mari Sonne fra Pensionsoplysningen.

For at få en indikation af om du sparer nok op, skal du blot indtaste nogle enkle basisoplysninger i Pensionsmåleren, bl.a. din alder, indkomst og nuværende opsparing.

Er du i tvivl om, hvor meget du har sparet op indtil nu, kan du finde disse oplysninger på Pensionsinfo.dk.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater