Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/12-11   -   Pressemeddelelse

Din arbejdsgiver forsikrer dig under julefrokosten

Kommer du til skade under firmajulefrokosten, vil skaden som udgangspunkt være dækket af arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring. Sker skaden derimod på en efterfølgende bytur eller på vej hjem, er det udelukkende din egen ulykkesforsikring, der kommer i spil.

Nu skydes højsæsonen for julefrokoster i gang. Hvis du skulle være så uheldig at komme galt af sted under en julefrokost i firmaregi, så er det i langt de fleste tilfælde arbejdsgiverens forsikring, der dækker.

- Arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker, hvis en medarbejder kommer til skade under et officielt julefrokostarrangement. Og så er det ligegyldigt, om arrangementet foregår uden for arbejdstiden eller uden for arbejdspladsen. Kommer du til skade under festen, så er det at betragte som en arbejdsskade, og så er det din arbejdsgiver, der skal dække skaderne, siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Herudover kan den tilskadekomne også have en privattegnet ulykkesforsikring, som vil komme til udbetaling ved en såkaldt méngrad over 5 pct.

Sådan dækker arbejdsskadeforsikringen
- For at arbejdsskadeforsikringen dækker, skal skaden være sket i naturlig sammenhæng med julefrokosten, og ikke hvis man fx lige er gået et smut over på en nærliggende bar. Arbejdsskadeforsikringen dækker frem til julefrokostens officielle afslutning. Hvis du og dine kolleger beslutter jer for at feste videre på arbejdspladsen eller i byen, så dækker arbejdsskadeforsikringen altså ikke. Her vil det være din egen ulykkesforsikring, der kommer i spil, forklarer Riccardo Krogh Pescatori.

Der kan være situationer, hvor erstatningen for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén kan nedsættes eller helt bortfalde. Det er fx, hvis skaden opstår, fordi man gør noget forsætligt eller ulovligt, der fører til skaden. Eller hvis man undlader at gøre noget, der helt åbenlyst kunne have forhindret skaden.

At drikke sig fuld eller opføre sig lidt mere letsindigt, er derimod ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at erstatningen kan nedsættes.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater