Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-11   -   Pressemeddelelse

Tjek bilens dæk, inden det bliver glat

Har du styr på, hvor slidte dækkene på din bil er? Det har betydning for både din sikkerhed og din forsikringsdækning, om dækkene er i ordentlig stand, påpeger Forsikringsoplysningen.
Slut med slidte sutter. Så kort kan det egentlig siges. For nedslidte bildæk er både til fare for dig selv og dine omgivelser og kan i værste fald betyde, at forsikringen ikke dækker.

Undersøgelser viser desværre, at mange danskere kører rundt på nedslidte dæk. Blandt andet anslår Euromaster, at det gælder hver sjette bilist. Og det kan få kedelige konsekvenser.

- Ud over det sikkerhedsmæssige, så risikerer man ikke at kunne få erstatning, hvis nedslidte dæk er årsag til en ulykke. Forsikringen ser som udgangspunkt ikke på, om det er sommer- eller vinterdæk, man kører rundt på, men om dækkene er i lovlig stand. Dækkene skal som minimum have en mønsterdybde på 1,6 mm, ellers er de ulovlige. Hvis nedslidte og ulovlige dæk er årsag til fx et solouheld, hvor bilen i vådt eller glat føre ryger i grøften, så kan forsikringen sige nej til erstatning, forklarer konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

I Danmark er det ikke, som i fx Sverige og Tyskland, lovpligtigt at køre med vinterdæk om vinteren. Forsikring & Pension ser gerne, at der i Danmark indføres et lovkrav om brug af vinterdæk i vinterføre.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater