Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/01-12   -   Pressemeddelelse

Danskerne slår sig mere på skiløjperne

Danskerne slår sig mere på skiløjperne
I sidste skisæson kom flere danskere til skade end året før, og danskerne fylder stadig langt mere i skadestatistikken end vores nordiske naboer. Få styr på rejseforsikringen, så du har mulighed for hjemtransport, hvis uheldet er ude, råder Forsikringsoplysningen.
Måske vi bare skal indrømme det: Vi er ikke helt lige så skarpe på ski som vores naboer i Sverige og Norge. For hver 100 dansker, der må hjemtransporteres fra en skiferie, bliver der kun hjemtransporteret én svensker eller nordmand.

I det hele taget var danskerne mere uheldige på løjperne i skisæsonen 2010-2011 end året før. I sidste sæson kom 6.183 danskere til skade mod 5.876 året før - en stigning på fem pct., selv om der var 140.000 færre, der tog på skiferie. Det viser tal fra den nordiske alarmcentral SOS International.

10 pct. af de skader, der skete i sidste sæson, var alvorlige skader, der involverer fx ambulancefly og hospitalsindlæggelse. 40 pct. af de danskere, der får en alvorlig skade på skiferien, bliver hjemtransporteret med fly.

Få styr på rejseforsikringen
Forsikringsoplysningen opfordrer til, at du sørger for at være ordentligt forsikret til skiferien, så du bl.a. har mulighed for hjemtransport, der kan være en dyr fornøjelse på op til ca. 150.000 kr.

- Risikoen for at komme til skade på skiferien er høj, og det må mange danskere desværre sande. Køb derfor en rejseforsikring, så man er sikker på at kunne få hjemtransport, hvis det skulle blive nødvendigt, siger konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Du kan tjekke dit behov for rejseforsikring på www.rejseforsikringsmaaler.dk

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå skaderne, og selvom man ikke er herre over andres tosserier på løjperne, kan man selv gøre meget. Gå på skiskole, hvis du er urutineret, og følg rådene om sikkerhed og adfærd fra Dansk Skiforbund.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater