Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/02-12   -   Pressemeddelelse

Danskerne glemmer deres små pensioner

Mange danskere er ikke klar over, om de har små pensioner fra tidligere job, som de ikke længere indbetaler til. Forsikring & Pension opfordrer dig til at tjekke, om du har sådanne små pensioner stående. Har du det, bør du tage stilling til, om du evt. vil overføre dem til den pensionsordning, du har i dit nuværende job. Få hjælp på pensionsoprydning.dk.

Hver tredje dansker ved ikke, om de har små pensionsopsparinger stående fra tidligere ansættelsesforhold. Seks ud af 10 ved heller ikke, hvad de skal gøre for at få det opklaret. Samtidig har næsten 60 pct. ikke hørt om de muligheder, der findes for at samle små pensioner ét sted.

Det viser en undersøgelse, som Userneeds har foretaget for Forsikring & Pension.

- Mange har måske som ung eller tidligt i den erhvervsaktive karriere haft kortvarige jobforløb med en pensionsordning tilknyttet, der har givet en lille opsparing. Det er der mange, der glemmer eller ikke tænker over. Derfor går vi nu ud og opfordrer danskerne til for det første at tjekke efter, om de har sådanne små pensioner stående, og for det andet tage aktivt stilling til, om de evt. vil have gavn af at samle deres pensioner ét sted, siger underdirektør Anne Seiersen fra Forsikring & Pension.

En fordel ved at samle de små pensioner kan være, at man kan spare lidt i årlige omkostninger og måske også få et bedre overblik. Omvendt kan der også være fordele ved at have en inaktiv pension stående. Det kan fx være forsikringsdækninger, som man gerne vil beholde.

Små inaktive pensionsopsparinger på under 20.000 kr., som obligatorisk er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan i 2012 og 2013 flyttes gebyrfrit under den såkaldte jobskifteaftale til en pensionsordning i dit nuværende job.

Få overblik over dine muligheder
På www.pensionsoprydning.dk kan du med et hjælpeværktøj få overblik over, hvilke muligheder der gælder for de pensioner, du har stående fra tidligere job. Du kan også se, hvilke overvejelser du bør gøre dig, før du evt. samler dine pensioner. Er du i tvivl om, hvorvidt du har pensioner stående, som du ikke længere indbetaler til, kan du med din NemID eller via din netbank logge på PensionsInfo. Her kan du få en oversigt over alle dine pensioner - både de aktive og de inaktive. Du kan også se, hvor store beløb der er opsparet på de enkelte pensioner.

- Vi håber på den måde at kunne give danskerne den nødvendige hjælp til at tage stilling til, hvad der skal ske med de små pensioner, de måske havde glemt, at de har stående, siger Anne Seiersen fra Forsikring & Pension.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater