Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/03-12   -   Pressemeddelelse

Papirløst samliv kræver styr på papirerne

Sidste år sagde kun 27.200 par ja til hinanden på rådhuset eller i kirken, og det er det laveste antal siden 1983. Par, der blot vælger at bo sammen, bør være ekstra grundige med at sikre hinanden økonomisk, da de ikke automatisk arver hinanden.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at færre og færre gifter sig. Vælger I at bo sammen uden at gifte jer, er det vigtigt, at I sørger for, at papirerne er i orden. At I har sikret jer selv og hinanden økonomisk, hvis der skulle ske noget.

Passer pensionsordningerne til jeres behov?
- Har I som samlevende købt fælles bolig, bør I undersøge, om I er tilstrækkeligt sikret økonomisk og kan blive boende, hvis den ene bliver syg og ikke kan arbejde i fuldt omfang. En pensionsordning indeholder typisk en forsikring ved tab af erhvervsevne. Måske skal forsikringssummerne reguleres, siger Anne-Mari Sonne fra Pensionsoplysningen.

I bør også tjekke, hvordan I er stillet økonomisk, hvis den ene af jer dør tidligt. Også her kan I justere på forsikringerne, der bliver udbetalt ved død.

Det er vigtigt, at forsikringer og pensioner, der udbetales ved død, sker til de rigtige personer. Sørg derfor for at sikre, at samleveren er registreret til at modtage pengene.

Har I skrevet testamente?
Samlevende arver ikke automatisk hinanden. Har I købt bolig sammen, er det samleverens arvinger, fx forældrene, der arver. I bør derfor overveje at skrive testamente og der aftale, hvordan I skal arve hinanden.

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater