Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-12   -   Pressemeddelelse

Kun halvdelen af huskøberne vælger ejerskifteforsikring

Uden en ejerskifteforsikring er det som huskøber vanskeligt at kræve erstatning, hvis der senere skulle vise sig skjulte skader på huset. Alligevel tager mange købere chancen og siger nej tak til ejerskifteforsikring.

Hvis sælger fremlægger en tilstandsrapport, en el-installationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, så slipper vedkommende for sit mangelansvar på huset på en lang række områder, uanset om køber siger ja eller nej til ejerskifteforsikringen - og faktisk er der rigtigt mange huskøbere, der siger nej tak til ejerskifteforsikringen.

I 2010 blev der købt 24.150 nye ejerskifteforsikringer, mens der blev solgt 38.927 enfamiliehuse og 6.114 sommerhuse. Dermed var det kun i 54 pct. af de indgåede hus- og sommerhushandler, at køber sagde ja tak til ejerskifteforsikring. Medregner man de 15.143 solgte ejerlejligheder, gør det sig kun gældende for 40 pct. af bolighandlerne.

Vælger du som køber ejerskifteforsikringen fra, fravælger du også i langt de fleste tilfælde muligheden for at gøre erstatningskrav gældende over for sælger. Med de nye regler om huseftersynsordningen, der trådte i kraft 1. maj 2012, bliver sælger fritaget for et endnu større mangelansvar ved boligen - og dermed bliver det også endnu vanskeligere for køber at kræve erstatning.

- Det er som udgangspunkt kun, hvis sælger har handlet groft uagtsomt eller ligefrem svigagtigt, at køber kan få ret til en erstatning fra sælger. Selvfølgelig er det enhver huskøbers eget valg, om man vil købe ejerskifteforsikringen eller ej, man bør blot kende konsekvensen af at vælge den fra, siger Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen.

Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom trådte i kraft den 1.1.1996 for at øge forbrugerbeskyttelsen ved hushandler, både for køber og sælger. Sælger bliver fritaget for sit 10-årige mangelansvar, og køber kan vælge at takke ja til et tilbud om ejerskifteforsikring, så sælger og køber ikke senere havner i en tvist om eventuelle fejl og mangler ved huset.

Kilder: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik og Forsikring & Pension

Relevant information

http://www.forsikringogpension.dk


Pressekontakt


Firma

Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup, Danmark

  41 91 91 00

http://www.forsikringogpension.dk

Modtag nyheder fra Forsikring & Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater