Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-09   -   Pressemeddelelse

Ti ideer til innovation der trodser krisen

Skab en 24 timers hotline, hvor brugerne af dit produkt kan hjælpe hinanden. Sådan lød vinderidéen, da udvalgte virksomheder kårede de ti bedste ideer til at tackle den økonomiske krise gennem innovation.

Få kunderne til at hjælpe og være hotline for hinanden 24 timer i døgnet. Dermed opnår virksomheden, at kunderne deler viden, og at virksomheden kan få input til at forbedre eller forny sit produkt eller sin ydelse fra brugerne.

Den idé blev kåret som den bedste til at fremme innovation under krisen i danske virksomheder på en utraditionel konference for ca. 50 virksomheder i København i dag. På plads nr. to kom ideen "gør dine leverandører til ambassadører", og nr. tre på "top ti" over innovative ideer lød "tag i praktik hos kunden".

På den 24-timer lange konference "FutureNext" har virksomhederne diskuteret en lang række bud på, hvordan man holder fast i sin innovation trods krisen "” og hvordan man måske ligefrem kan udnytte krisen til at flytte sin virksomhed et nyt og bedre sted hen. På den afsluttende session tirsdag formiddag stemte deltagerne om, hvilke af de ideer og anbefalinger der var kommet frem i løbet af konferencen, som de tror mest på som vejen til mere innovation i samfundet. "Top ti" er udvalgt blandt de ideer, som har relevans for virksomheder.

Konferencen er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), der er nedsat af videnskabsministeren, og arrangeres i samarbejde med konsulentvirksomheden Wemind.
- Ifølge international forskning kommer virksomheder, der satser på innovation og kundekontakt, væsentligt bedre gennem krisetider end andre virksomheder. Derfor er det en fornøjelse at høre, hvor mange ideer der faktisk er i virksomhederne," siger Thomas Alslev Christensen, kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der er sekretariat for RTI.

Yderligere oplysninger
· Kontorchef Thomas Alslev Christensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Direkte telefon 33 92 93 73
· Fuldmægtig Tina Rud Mogensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Direkte telefon 72 26 55 39. Mobil 30 28 25 82

De ti ideer til mere innovation i virksomhederne er:
1. Skab en 24-timers hotline, hvor brugerne af dit produkt eller ydelse hjælper hinanden
2. Gør dine leverandører til ambassadører "” I har en fælles interesse i salg af dit produkt
3. Tag i praktik hos kunden "” så du ved, hvordan dit produkt bliver brugt
4. Lær at elske klager "” så du kan lære af dem
5. Lad leverandørerne stille forslag i stedet for udelukkende at stille krav til dem
6. Skab en internetbaseret tv-kanal i virksomheden, hvor medarbejderne kan komme til orde
7. Brug de tilbageværende medarbejdere og deres netværk til at hjælpe fyrede medarbejdere i job
8. Skab et netværk for afskedigede medarbejdere, så de kan blive positive ambassadører for firmaet
9. Skab mulighed for, at kunderne kan sende ris og ros til dig på internettet
10. Beløn fejl, fordi en nul-fejls-kultur ikke fremmer fornyelse

Fakta om konferencen FutureNext om innovation under den økonomiske krise.

Konferencen FutureNext
15.-16. juni 2009 afholdt Rådet for Teknologi og Innovation i samarbejde med kunsulentvirksomheden Wemind konferencen FutureNext i København. Her udvekslede ca. 50 repræsentanter for danske virksomheder erfaringer om innovation som svar på krisen. Se også: www.futurenext.dk

Innovation virker
International forskning viser, at virksomheder, der investerer i innovation, generelt kommer væsentligt bedre gennem krisetider end andre virksomheder. For eksempel konkluderer studiet "Revisiting Corporate R&D Spending During a Recession" fra amerikanske Industrial Research Institute, at virksomheder, der investerede i innovation under kriser i 1982 og i 1990-91, fortsatte deres vækst, mens konkurrenter med beskedne investeringer oplevede tilbagegang i salget.

Arbejdspapiret "Forskning og Udviklings betydning for dansk erhvervsliv" fra Dansk Center for Forskningsanalyse (2005) viser, at knap halvdelen af dansk erhvervslivs samlede værditilvækst kommer fra de 17 procent af virksomhederne, der udfører forskning og udvikling. Værditilvæksten per ansat hos disse virksomheder er 40 procent højere end hos virksomheder, der ikke udfører forskning og udvikling.

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI)
Rådet er nedsat af videnskabsministeren og har til hovedformål at fremme vækst og innovation i erhvervslivet. Rådet har sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Innovationsordninger
Læs publikationen "Vejviser til innovation" om danske innovationsordninger her:
www.fi.dk/publikationer/2009/vejviser-til-innovation/FI-vejviser-til-innovation-web.pdf

Relevant information

http://www.fi.dk


Pressekontakt


Firma

Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K, Danmark

  35 44 62 13

http://www.fi.dk

Modtag nyheder fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater