Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/07-09   -   Pressemeddelelse

70 millioner kr. til 15 kvindelige forskningsledere

Det Frie Forskningsråd (DFF) har netop givet 15 dygtige kvindelige forskere mulighed for at videreudvikle deres forskning som ledere. De forsker i alt fra eliteidræt til stressede planter.

Fedme på maven fører ofte til en betændelsestilstand i kroppen, som igen kan give hjertekarsygdomme, diabetes og cancer. Det forskes der meget i for tiden. 1. reservelæge Tine Jess har valgt at træde et skridt tilbage og undersøge, hvorfor denne betændelsestilstand opstår, hun kigger bl.a. på genetiske og miljømæssige årsager. Derfor har Det Frie Forskningsråd (DFF) udnævnt hende til Kvindelig Forskningsleder og givet hende fire mio. kr. til hendes forskning. I alt er 15 kvindelige forskningsledere netop udvalgt og finansieret med 70 mio. kr.

DFF er meget opmærksom på den skæve repræsentation af kønnene, som især slår igennem på de højere karrieretrin i dansk forskning. Kun 14 procent af alle danske professorer er kvinder. Derfor tog rådet et særligt initiativ i foråret og indkaldte ansøgninger til satsningen 'Kvindelige forskningsledere'. Det blev en stor succes med 197 ansøgninger, hvoraf 15 fik penge..

Jens Christian Djurhuus, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, siger:

- Der er for få kvinder, der forsker på de højeste karrieretrin i Danmark, altså som lektor, seniorforsker og professor. Det vil Det Frie Forskningsråd gøre noget ved. For at sætte en positiv proces i gang har vi valgt at fokusere på vækstlaget. Med bevilling som kvindelig forskningsleder køres dygtige forskere i stilling, så de forhåbentlig senere kan få et professorat uden særlige kønsspecifikke tiltag.

Tværvidenskabelig forskning
Der er i øjeblikket stort fokus på tværvidenskabelig forskning. Ansøgningerne til Kvindelige forskningsledere er netop blevet behandlet på tværs af fagrådene i Det Frie Forskningsråd.

Det Frie Forskningsråd består af fem faglige råd, som behandler ansøgninger inden for hvert deres fagfelt. Men i foråret indkaldte vi ansøgninger til Kvindelige forskningsledere på tværs af fagene "” dvs. at ansøgningerne blev behandlet i et tværgående udvalg, og at alle fagområder sammen udvalgte de højst kvalificerede projekter.

- Jeg er meget stolt af processen, som viser, at ansøgninger kan behandles hurtigt på tværs af fagområder i Det Frie Forskningsråd, siger Jens Christian Djurhuus.

De 15 nyudnævnte kvindelige forskningsledere forsker bl.a. i:

· Årsager til betændelse i kroppen hos fede
· Udvikling af syntetisk, bæredygtigt grønt gummi
· Hvilken betydning har det sociale miljø for udvikling af de bedste eliteidrætsstjerner
· Ukrudtsmiddel i små mængder får planter til at vokse i stedet for at dø
· Matematiske modeller til at forstå dynamikken i nervesystemet
· Ny analysemetode til forbedring af fødevarekvalitet
· Ny historisk grundforskning i hvordan grænsefladerne i demokratiets institutioner ændrer sig
· Forsker leder efter svar på de mest fundamentale spørgsmål om universets historie
· Hvordan får man nye forskningsområder godt i gang?
· Energibesparelser med diodelys
· Nye veje i behandling af farlige blodforgiftninger
· Forstå hjernen bedre
· Drenge og piger skal måske behandles medicinsk forskelligt
· Stofomsætning i vandløb
· Kan vi blive helbredt, inden vi bliver syge?

Læs om de 15 forskningsprojekter på: www.fi.dk/dff

Om Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som årligt uddeler cirka 1,3 milliard kroner til dansk forskning. Rådet støtter "” inden for alle videnskabelige områder "” konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd giver forskningsfaglig rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde.

Kontakt
Bestyrelsesformand i Det Frie Forskningsråd Jens Christian Djurhuus, tlf. +45 2043 5899
Kontorchef Grete M. Kladakis, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf. +45 3544 6319
Fuldmægtig Linn Hoff Jensen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tlf. +45 3544 6261

Relevant information

http://www.fi.dk


Pressekontakt


Firma

Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K, Danmark

  35 44 62 13

http://www.fi.dk

Modtag nyheder fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater