16/04-10
-
Pressemeddelelse
Invitation til pressen: Rock'n Research med Johan Olsen
Forskernes svar på X Faktor! Kom til Rock'n Research - opvarmning til Forskningens Døgn '10 - og oplev otte af landets kloge hoveder dyste om publikums gunst. Johan Olsen, forsker og forsanger i Magtens Korridorer, styrer slagets gang.
* Tirsdag den 20. april kl. 13.00-14.30
* Lille Vega, Enghavevej 40, 1674 København V.
De otte forskere - ph.d.-studerende fra landets universiteter - præsenterer deres forskning på tre minutter, og to går videre til finalen. 100 gymnasieelever fra Christianshavns, Rystensteen og Sankt Annæ Gymnasium lægger ikke fingrene imellem, når de med stemmebokse vurderer de unge forskeres evner til at brænde igennem med deres budskaber. Og et dommerpanel på tre eksperter vurderer præstationerne på en skala fra 1-5.
Det er en leg, der skal tages meget alvorlig. Tør og kedelig forskning accepteres ikke!
I dommerpanelet sidder:
* Sverre Rødahl, rektor for Statens Teaterskole. Som repræsentant for teaterverdenen vil Sverre vurdere deltagernes per-formative præstationer, bl.a. gennemslagskraft, kropssprog og stemmefø-ring.
* Vibeke Hjortlund, chefredaktør for videnskab.dk. Vibeke repræsenterer medierne og vil i sin vurdering vægte de journali-stiske dyder: Relevans, nærhed og aktualitet.
* Maja Horst, lektor og modtager af Forskningskommunikationsprisen 2009. Maja er forsker og vurderer, hvordan det lykkes deltagerne at udtrykke forskningens faglighed.
Med arrangementet vil Forskningens Døgn bringe forskning ud til folket i folkets hus Lille Vega og vise, at selvom det er seriøse sager, så kan forskning også væ-re levende, medrivende og sjovt - og måske ligefrem rokke ved vante forestillinger.
Mikrobiolog Johan Olsen, med ph.d. i proteinkrystallografi og et stort talent for performance på en rockscene, fortæller gerne, hvordan rock og research spiller sammen for ham, og der er mulighed for at tale med både deltagerne og eksperterne i dommerpanelet.
Forskningens Døgn
Rock'n Research varmer også op til Forskningens Døgn 2010 - tre dage med forskning i øjenhøjde - der foregår den 22., 23. og 24. april over hele landet. Over 100 institutioner holder mere end 230 gratis arrangementer, hvor forskere møder danskerne på torve og stræder og inviterer indenfor til spændende events, eksperimenter og foredrag om forskningens forunderlige verden.
Forskningens Døgn bliver skudt i gang:
* Torsdag den 22. april kl. 9.30
* I Tycho Brahe Planetariet i København
Her vil bl.a. H.K.H. Kronprinsesse Mary og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltage.
Læs mere på www.forsk.dk.
Yderligere oplysninger og tilmelding:
* Pressekonsulent Linda Bang Jessen, tlf: 41 32 60 30
Yderligere informationer om Rock'n Reseach og Forskningens Døgn:
* Projektleder Karin Ilsøth Rasmussen, tlf: 33 95 52 68
* Projektmedarbejder Christian Lundager, tlf: 35 44 62 24
De 8 forsker kombattanter:
* Berthe Katrine Fiil, Københavns Universitet, Biologisk Institut. Berthe arbejder med immunforsvar hos planter. 3532 2135.
* Heidi Tscherning, Copenhagen Business School, Center for Applied ICT. Heidi arbejder med anvendelse af kommunikations- og informationsteknologier. 2479 4324.
* Kasper Jahn, Aarhus Universitet, Interdisciplinær Nanoscience Forsker-skole. Kasper arbejder med nanoteknologi. 8942 2616.
* Lillian Skytte, Syddansk Universitet, Institut for Fysik og Kemi. Lillian giver en præsentation med titlen "Skeletter sladrer!". 6550 2508.
* Malene Charlotte Larsen, Aalborg Uiversitet, Institut for Kommunikati-on. Malene Charlotte arbejder med sociale medier. 2369 2815.
* Maria Månsson, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Systembio-logi. Maria giver en præsentation med titlen "På fisketur efter nyt anti-biotika". 4525 2724.
* Ruth K. Sørensen, IT-Universitetet, Innovative Communication. Ruth gi-ver en præsentation med titlen "Brugen af lyd i location-based services". 7218 5370.
* Sine Zambach, Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation, Virk-somhed og Informationsteknologier. 4674 3107.
http://www.fi.dk/nyheder/pressemeddelelser/2010/invitation-til-pressen-rockn-research-med-johan-olsen-1/
Relevant information
http://www.forsk.dk
Firma
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K,
Danmark
35 44 62 13
http://www.fi.dk
Modtag nyheder fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen på mail
Tilmeld dig her