Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/05-12   -   Pressemeddelelse

Generationsskifte efter 33 succesfulde år

Freddie Franck, medstifter af Franck Geoteknik A/S, en af Danmarks største geotekniske virksomheder, overdrager den 25. maj officielt direktørstolen til sin eftertræder ingeniør Søren Andreasen, der har været ansat i firmaet siden 1989. Franck Geoteknik er kommet godt igennem finanskrisen med sin AAA-rating i behold og har udviklet en række nye spidskompetencer, som har cementeret virksomhedens førende position inden for jordbundsundersøgelser både til lands og til vands.

Franck Geoteknik var fra starten landsdækkende, da de to unge ingeniør-brødre Freddie og Bjarne Franck for 33 år siden etablerede sig som selvstændige erhvervsdrivende øst og vest for Storebælt i henholdsvis Slangerup og Horsens. Fra deres respektive parcelhuse drev de i de første år firmaet, mens ægtefællerne styrede administration og bogholderi om aftenen.

Storebror Bjarne overlod for nogle år siden styringen af Jyllandsafdelingen til adm. dir. Peder Hauritz, og nu er turen også kommet til at Freddie Franck trækker sig tilbage fra sit livsværk.

Franck Geoteknik har vist vejen

- Vi har lige fra starten haft det motto, at vi ikke ville gå i andres fodspor - for så kom vi jo aldrig foran. Og jeg synes i al beskedenhed, at det er lykkedes os i alle 33 år at være helt fremme i feltet både hvad angår den teknologiske udvikling med maskiner og boreudstyr og hvad angår den kompetencemæssige udvikling hos medarbejderne, siger Freddie Franck

Garvet boreekspert i direktørstolen

Freddie Francks efterfølger, Søren Andreasen, har siden årsskiftet haft titel af afdelingsdirektør, og han betegnes af mange som en af landets førende geotekniske eksperter. Søren har været en del af Franck Geoteknik siden 1989, hvor han startede som ingeniør.

- Jeg er stolt af at kunne sige, at det er en kernesund forretning, jeg nu står i spidsen for. Udfordringen er vores konjunkturfølsomhed, som kræver af os, at vi er i stand til at henvende os til de rigtige målgrupper med de rigtige løsninger på det rigtige tidspunkt, siger Søren Andreasen.

Fremtiden tegner lys

- Trods en vis tilbagegang de seneste 2-3 år i opgaver for private husejere, så har der til gengæld været en stigning i antallet og størrelsen af opgaver for den offentlige sektor og for erhvervskunder generelt. Med en række nye spidskompetencer, bl.a. inden for arbejde på banelegemer i forbindelse med reparationer, udskiftning af signalanlæg m.v., så ser jeg meget fortrøstningsfuldt på de kommende år. Det gode omdømme, vi har oparbejdet gennem årene hos store, tilbagevendende kunder i både privat og offentligt regi samt som underentreprenør hos de store ingeniørvirksom-heder, er naturligvis guld værd. Så Franck Geoteknik vil uden nogen som helst tvivl vedblive med at være en af de førende og mest benyttede specialister inden for geoteknologi, slutter Søren Andreasen.

En moderskikkelse forlader firmaet

Også Freddie Francks hustru, , forlader virksomheden her i foråret. Den advokatsekretær-uddannede blev fuldtidsansat i virksomheden i 1984, men har været med lige siden den spæde start som den, der havde styr på alt det, som ikke lige vedrørte det rent boretekniske. "Men som tiden er gået, så er jeg vel nærmest blevet en autodidakt geotekniker", griner Mai, der i dagligdagen er firmaets moderskikkelse, som også slukker og lukker om aftenen, og lige tjekker, at alt ser ordentligt ud til næste dag.

En Hillerød-baseret familie

Både Mai og Freddie er fra Hillerød-egnen, hvor de stadig bor - ligesom de fleste af de mange medlemmer af Franck-familien. Selv om der i forvejen er et meget stort familiesammenhold, så glæder de kommende to pensionister sig til fremover at kunne se endnu mere til ikke mindst til de tre børn og de tre børnebørn. Men en hel del tid skal dog også bruges på rejser og til endnu flere gode stunder i sommerhuset i Liseleje.

Om Franck Geoteknik, afdeling Øst:

Ca. 24 medarbejdere, heraf 8 boreformænd og boremedhjælpere
Eget laboratorium med 2 medarbejdere
Omfattende maskinpark med alt lige fra små bæltemaskiner over større selvkørende boreværker til de helt store borerigge
Væsentligste arbejdsområder:
Geotekniske undersøgelser til udformning af fundering for nyt byggeri og fastlæggelse af udførelsesmetoder
Undersøgelser for byggemodninger og anlægsarbejder
Forureningsundersøgelser
Analyser og kontrolfunktioner

Yderligere oplysninger:
Freddie Franck, mobil: 22 55 32 00
Søren Andreasen, mobil: 2421 0513

Relevant information

http://www.geoteknik.dk


Pressekontakt


Firma

Franck Geoteknik AS
Sandøvej 3
8700 Horsens, Danmark

  75617011

http://www.geoteknik.dk

Modtag nyheder fra Franck Geoteknik AS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater