Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/02-13   -   Pressemeddelelse

Voldsom stigning i Dankort misbrug på internettet

Danske forbrugere har taget muligheden for at handle på nettet til sig. I 2012 steg omsætningen på internettet 11% i forhold til 2011. Stigningen kan, blandt meget andet, ses som et udtryk for, at den danske kortholder er blevet tryg ved at benytte sit betalingskort på nettet.

Men desværre er betalingskort misbrug ligeledes stigende. I takt med indførslen af chip og pin har misbruget gennem de sidste mange år flyttet sig fra fysisk handel til internettet, og internetmisbrug udgør i dag mere end halvdelen af det samlede misbrug på betalingskortet .

Udover at misbruget i større grad sker på internettet, er det ligeledes stigende i Danmark. Der findes ingen officielle tal for misbrug foretaget på dansk udstedte Master og Visa Card, men misbrugstal for Dankortet - det nationale betalingskort - offentliggøres hvert halve år af Nets. I 2011 var det samlede Dankort misbrug på internettet på lidt mere end 10 millioner, mens misbruget har nået nye højder i 2012. Det samlede Dankort misbrug på internettet er fra 2011 til 2012 steget med mere end 54% og er nu på mere end 16 millioner.

Internetsvindleren er blevet svær at identificere
Stigningen i kortmisbruget på internettet kan blandt andet forklares ved, at misbrugstransaktionerne er blevet sværere for forretningerne at identificere, end det misbrug man tidligere registrerede. Det såkaldte "renere misbrug" (eng: Cleaner Fraud) er betegnelsen for en misbrugsordre, der foretages med et transaktions-mønstrer, der i højere grad minder om reelle ordrer. For eksempel blev betalingskortmisbrug i danske internetforretninger hidtil ofte foretaget med levering til udenlandske adresser. Nu foretages misbrugsordrerne i danske forretninger, ved brug af danske betalingskort og med levering til danske adresser. Selv internetadressen, den såkaldte IP adresse, er på bestillingstidspunktet ofte også dansk. Det gør opgaven for forretningen med at identificere misbrugsforsøg noget større.

"Renere misbrug" er blandt andet opstået i takt med, at danske internetforretninger er blevet bedre til at identificere misbrug ud fra mistænkelige handelsmønstre. I takt med at internetforretninger har afvist mistænkelige ordrer, har de kriminelle måtte forfine deres metoder. Renere misbrug er sværere at identificere som misbrugstransaktioner.

Forretningerne taber på misbrug - og siger "nej tak" til reelle kunder
Det stigende kortmisbrug på internettet medfører, at flere internetforretninger lider økonomiske tab. Intern overvågning og afvisning af mistænkelige ordrer kan begrænse forretningers tab, men jo mere ordrerne minder om reelle ordrer, jo større er risikoen for at forretningerne enten gennemfører misbrugsordrerne eller afviser almindelige kunder, der handler med deres eget betalingskort.

Der findes flere løsninger der kan hjælpe internetforretninger mod misbrug, men systemerne har, ligesom forretningerne, stadig sværere ved at identificere internetmisbrug foretaget som renere misbrug. Et nyt produkt på markedet, SMSkontrol, er udviklet til at kunne fange de nyeste misbrugstrends, herunder også renere misbrug. Produktet er udviklet af to af Danmarks førende eksperter inden for kreditkort misbrug, der igennem mange år har efterforsket betalingskort misbrug ved Nets. SMSkontrol er udviklet til at verificere internetforretningers kunder, med mindst mulig gene for både forretning og kunde. Princippet bag SMSkontrol er en verificering af kunden, som efterfølgende danner grundlag for en risikovurdering af ordren i forhold til betalingskortmisbrug.

Kristian E. Stephansen, stifter af FraudID der har udviklet SMSkontrol, udtaler, at "internetforretninger trængte til et nyt våben i kampen mod betalingskortmisbrug. SMSkontrol er udviklet med kundefokus i højsædet. Det skal være nemt for både forretninger og forretningernes kunder at identificere sig, så alle bruger mindst mulig tid på at undgå betalingskortmisbrug. SMSkontrol har gennem de seneste måneder vist sit værd ved at identificere mange forsøg på betalingskortmisbrug". Kristian E. Stephansen udtaler ligeledes, at "SMSkontrol på ganske få måneder har sparet flere forretninger for mange penge. SMSkontrol bliver løbende tilpasset de nyeste misbrugstrends, så SMSkontrol til hver en tid er effektiv mod misbrug".

Relevant information

http://www.fraudid.dk


Pressekontakt


Firma

FraudID
Automatikvej 1
2860 Søborg, Danmark

  +45 32 71 36 12
  +45 29 62 00 62

http://www.fraudid.dk

Modtag nyheder fra FraudID på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater