25/02-13
-
Pressemeddelelse
Dokumenthåndteringens svar på Gordon Ramsay
Danske virksomhedsledere og ansvarlige for optimering af arbejdsgange får nu mulighed for en hudløs ærlig gennemgang og kritik af deres planer og strategier for digitalisering og ECM - eller mangel på samme.
De fleste kender Gordon Ramsay fra TV, hvor han giver restauranter og kokke sine ærlige og uforbeholdne meninger. Nogle kender ham fra hans fantastiske mad og fornemme restauranter.
Forestil dig, at din virksomhed kunne få samme ærlige gennemgang og mening om Jeres strategi for elektronisk dokumenthåndtering, digitalisering og automatisering af arbejdsgange. Forestil dig, at en af Danmarks dygtigste specialister på området besøgte jer, for at se på hvordan I gør tingene i dag, og efterfølgende gav sin helt ærlige mening om jeres indsats. Forestil dig så, at specialisten efterfølgende udarbejdede en plan for hvordan virksomheden kunne få endnu mere succes med dokumenthåndtering og optimering af forretningsgange. Forestil dig til sidst, at specialisten tilbød at hjælpe med at sætte det hele i gang og jævnligt at følge op. Altså præcis det Gordon Ramsay gør for restauranter på TV.
Sandheden er ofte ilde hørt
Det er ikke alle der kan tåle sandheden, men hører du til dem der kan, så er muligheden der faktisk nu. Den danske ECM-ekspert Michael Fray er fra den 1. februar 2013, blevet selvstændig med virksomheden FRAYS. Her tilbyder han danske virksomheder sin helt ærlige vurdering af deres planer og strategier for digitalisering og ECM - eller mangel på samme.
En vurdering tager 1-2 uger og omfatter en gennemgang af strategi, eksisterende løsninger, kvalitet af "indhold" og infrastruktur.
Danmarks mest erfarne ECM-konsulent
Michael Fray har siden 2001 hjulpet både private og offentlige virksomheder med at digitalisere og optimere deres forretninger, ved blandt andet at omlægge til digitale automatiske arbejdsgange. Udgangspunktet for rådgivningen kommer fra hans viden om Enterprise Content Management (ECM), der netop handler om teknologier, metoder og værktøjer til at opsamle, lagre, håndtere, bevare og distribuere informationer med relation til en virksomheds processer.
Michael Fray udgav i slutningen af 2008 den første danske bog om ECM, og har holdt flere indlæg på konferencer i ind og udland om ECM, digitalisering og automatisering af arbejdsgange, kanalstrategier og langtidsbevaring af vitale digitale dokumenter. Michael har en certificering som ECM Master fra den amerikanske organisation AIIM, og er samtidig den eneste i Danmark der er trænet til at uddanne og certificere nye ECM Practitioners, Specialists og Masters. Michael har været formand for den Europæiske organisation CDM Europe (Content and Document Management Europe) og er manden bag den danske version af ECM Maturity Model (ECM3) - en model der afslører hvor moden en virksomhed er i forhold til dokumenthåndtering og ECM.
Michael Fray udtaler
"Mange virksomheder har ingen reel strategi for deres elektroniske dokumenthåndtering. De famler rundt i blinde uden at have planer for hvad der skal gemmes, hvor og hvordan det skal gemmes, hvor længe det skal gemmes og hvem der har ansvaret for data. Endnu flere virksomheder har totalt udeladt al forbindelse til de processer der ligger omkring de digitale informationer. Virksomhederne snyder sig selv for de fantastiske muligheder der er for at spare eller tjene flere penge, ved at strømligne og automatisere arbejdsgange."
Virksomheder der kan tåle at høre sandheden, kan finde flere informationer på www.frays.net
Relevant information
http://frays.net
Firma
FRAYS.net
Frennevænget 9
Hørsholm,
Danmark
25111006
25111006
http://frays.net