Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/01-11   -   Pressemeddelelse

Moving City

En danseforestilling af Steen Koerner, Solbjerg Plads den 28. og 29. Januar kl. 17.30-24

Fra gadens fliser i 80'erne, TV Byens studier med Hans Otto Bisgård i 90'erne, til teatrenes bonede gulve i 00'erne. Steen Koerner er nu i 2010 klar på arkitekturens lærred.

Moving City er en danseforestilling i det offentlige rum, bestående af fire film samtidigt projiceret på byers facader. Filmene spiller en aktiv rolle i byrummet, hvor dansen interagerer med arkitekturen. Dansen benytter sig af bygningernes geometri, men udfordrer også rammerne og skaber en by i bevægelse hvor vi lever, leger og udvikler os som individer og samfund. Byen er det kulturelle samlingspunkt, hvor vi sammen kan udfolde os, men også et sted hvor vi lever i systemer, ruter og stramme tidsplaner med risiko for at blive robotiserede.

Projektets grundide stammer fra Steen Koerners samarbejder med Olafur Eliasson, gennem de sidste 5 år. Koerner har nu skabt Moving City. Moving City vil brede sig over landet og ud i verden. Moving City er starten på en lang række film som med tiden vil bevæge hele byrum, bydele og byers skylines. Projektet vil være en naturlig del af byen på beskuerens egne vilkår. Moving City er et kulturelt, ikke-kommercielt input til alle byens borgere, der møder dem på deres vej. En oplevelse de ikke havde regnet med, som de ikke har planlagt eller købt billet til, men som de alligevel kan dele med tusinder af medborgere uden at det er derhjemme foran fjernsynet.

Forestillingen er for alle; børn, unge, voksne og familier.

Opsætningen er støttet af Kultur - og fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Fonden

Relevant information

http://www.frederiksberg.dk


Pressekontakt


Firma

Frederiksberg kommune
Smallegade 1
2000 Frederiksberg, Danmark


http://www.frederiksberg.dk

Modtag nyheder fra Frederiksberg kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.