Saint Saviour udgiver nyt album d. 3. november 2014
Det nye album 'In The Seams' markerer en afgang fra Saint Saviour's (alias Becky Jones) lyd og stilistiske orientering fra debutalbummet 'Union' fra 2012. Et pop-orienteret album hvor Becky Jones skrev om forskellige opdigtede karakterer. Jones har siden debutalbummet gennemgået en transformation ikke kun musikalsk, men også som menneske.
For første gang i en yderst travl karriere, hvor Becky Jones tidligere var forsanger i The RGBs og co-skrev singler på Groove Armada's Grammy-nominerede album 'Black Light', er fokus fuldstændig rettet mod Saint Saviour projektet. Jones skriver nu sange om sig selv, hendes egne oplevelser og følelser. Resultatet er 12 delikate, hjerteskærende og folk-inspirerede sange som tilsammen udgør albummet 'In The Seams". "This album is all about me, my memories and my childhood" siger Jones. "It's really honest and for that reason I wanted the songs to just be allowed to be natural. I didn't want to trivialize that honesty".
Jones beskriver sit møde med samarbejds-partneren og produceren Bill Ryder, som en ren åbenbaring og citerer deres musikalske partnerskab og forståelse for hinandens arbejde som en drivende kraft i hele indspilningsprocessen og som en unik tid i Jones' liv og karriere. Sammen med Bill Ryder har Becky Jones skabt interessante og unikke arrangementer rundt om sangene på 'In The Seams'. Til tider kan man høre inspirationer fra kunstnere som Vashti Bunyan eller Anne Briggs i de simple folk-inspirerede numre på albummet, men samtidig er sangene også omgivet af en nordisk lyd.
Der er en smuk og ærlig stemning hele vejen igennem 'In The Seams'. Albummet indledes med en klar annoncering af Saint Saviour's nye personlige tilgang til sangskrivningen med åbningsnummeret "Intro (Sorry)". Med et melankolsk klaverspil og drone-strygere kommer strofen "I've made considerable mistakes. Tried to be someone else.". Dette er tonegivende for et intimt og afslørende album fra en kunstner der først nu har fundet sig selv som menneske og musiker. Hvad der følger er en musikalsk rejse ind i Saint Saviour's nye univers og lyd. Becky Jones udtaler: "I see this as the beginning of the rest of my life".
'In The Seams' er et bemærkelsesværdigt ærligt, direkte og poetisk album fra en sublim og talentfuld forførende kunstner der er i et enestående øjeblik i sit liv, som lytteren får lov til at træde ind i.
'In The Seams' udkommer d. 3. november 2014 via Surface Area
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.