Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/08-12   -   Pressemeddelelse

Spor og baner - nyt magasin om jernbaner

Nyt magasin for alle jernbaneinteresserede:

Jernbanerne oplever i disse år en fornyet renæssance med stigende tilstrømning til togene, trods utallige problemer med sporarbejder, IC4-skandaler og forsinkelser. Banerne har atter indtaget den centrale plads i transportverdenen, som de førhen havde. Det betyder tillige, at interessen for tog og jernbaner er tiltaget, og det nye magasin "Spor og baner" afdækker dette behov.

"Spor og baner" er et magasin, der på professionel basis fortæller om den aktuelle situation ved banerne, såvel som om jernbanehistoriske forhold. Magasinet går bag om facaderne og præsenterer mennesker og fænomener fra jernbanernes verden - med et kærligt, kritisk og konstruktivt sigte. Magasinet henvender sig til det moderne menneske, der interesserer sig for kollektiv, skinnebåren transport, lige som det henvender sig til entusiasten, som gerne vil have en modeljernbane hjemme - eller som drømmer om det.

Et marked af voksende betydning
Mange ønsker at få en bred orientering om jernbanerne, om miniaturemodellerne og om jernbanehistorien i det hele taget. Disse områder dækker "Spor og baner" med reportager, interviews, anmeldelser, nyhedsorientering og historisk-tekniske artikler. Bladet er naturligvis rigt illustreret med et tilsvarende layout.

En rejse i lænestolen
Det er ikke alle, der har plads til - eller har lyst til - at have en modeljernbane i stuen. For mange er det at læse om jernbaner lige så væsentligt, og også her er "Spor og baner" førende. Skribenterne ved magasinet er talrige. Det er dels mennesker, der på den ene eller anden måde arbejder eller har arbejdet ved jernbanerne, dels professionelle forfattere og skribenter, men også 'ganske almindelige mennesker' kommer til orde med deres historier og beretninger til "Spor og baner".

"Spor og baner" er på 64 sider og udkommer hver anden måned. Magasinet kan købes i abonnement eller i mere end 100 salgssteder over hele landet - hos hobbyforhandlere, på større banegårde, i kiosker, i Seven-Eleven-butikker og på et par sygehuse. Prisen er kr. 110,- pr. nummer eller kr. 595,- for en hel årgang (seks numre). Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 62 21 25 50.

Redaktionen kan kontaktes på frisporet@frisporet.dk, på sporogbaner@live.dk, på writer@live.dk eller på tlf. 62 21 25 50.

Relevant information

http://www.sporogbaner.dk


Pressekontakt


Firma

Frisporet
Odensevej 98 B
5260 Odense S., Danmark

  +45 62 21 25 50
  +45 26 15 25 50

http://www.sporogbaner.dk

Modtag nyheder fra Frisporet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater