Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/09-12   -   Pressemeddelelse

Frivilligcenter SR-Bistand fejrer frivilligheden

28. september er den nationale frivillighedsdag, Frivillig Fredag, og 5. oktober er frivillighedens dag i København, hvor frivilligheden i al sin bredde og mangfoldighed fejres.

Frivilligcentrene i København serverer i den anledning lækkerbiskner til alle de frivillige, der yder en stor indsats lokalt.
Det får de i form af "Videnstapas - kursusmenu til Københavns frivillige", der byder på 16 kurser, oplæg og workshops fra nogle af de bedste oplægsholdere på området i perioden 1. - 4. oktober.

Temaerne er "Kommunikation", "Ung frivillighed", "CSR & Fundraising" og "Organisering af frivillige" og alle oplægsholdere stiller op gratis for at dele deres viden med de frivillige.

På Nørrebro kan man opleve kurserne "Sådan arbejder journalister", "Få mere ud af samarbejdet med virksomheden end blot besvær", "Ung frivillighed" og "Frivilligpolitik - Foreningen Grønlandske Børn". Derudover findes der 12 andre gratis tilbud i resten af København.

Frivilligcenterleder Lenette Vacher udtaler: "Vi oplever på nærmeste hold det store frivillige engagement, der lægges i vores bydel hver dag. Derfor er det naturligt at give noget tilbage for denne indsats. Vi har valgt at servere Videnstapas fordi mange frivillige efterspørger viden og udviklingsidéer, der kan anvendes i deres arbejde lokalt."

Det samlede program og tilmelding findes på www.frivilligkbh.dk. Her kan frivillige sammensætte deres helt egen videnstapasmenu.
Det er frivilligcentrenes håb at Videnstapas kan være med til at inspirere, fastholde og skabe udvikling i foreningerne. Derudover giver det anledning til at mødes og skabe netværk på tværs af bydele og foreningsliv.

Frivilligcentrene udgiver samtidig magasinet "frivilligKBH" med historier fra det frivillige København. Magasinet bliver distribueret over hele byen.
Videnstapas på Nørrebro er støttet af Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt arbejde i København og LauritzenFonden. RessourceCenter Ydre Nørrebro og Cafe Retro Nørrebro stiller gratis deres lokaler til rådighed.

Relevant information

http://www.frivilligkbh.dk/videnstapas


Pressekontakt


Firma

Frivilligcenter SR-Bistand
Tagensvej 70, 1. sal
2200 København N, Danmark

  35397197

http://sr-bistand.dk

Modtag nyheder fra Frivilligcenter SR-Bistand på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire