Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/08-11   -   Pressemeddelelse

Fodbolden savner professionel rekruttering

En ny Superliga-sæson er nu sparket i gang. Dermed indledes endnu en fyringssæson på trænerbænken. Mange fyringer kunne imidlertid undgås, hvis rekrutteringen var mere professionel, mener rådgivningsfirma med speciale i rekruttering for sportsorganisationer.

I sidste sæson fik fire Superliga-trænere sparket. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes i den sæson, der nu er gået i gang. I de seneste 10 år er i gennemsnit tre trænere blevet fyret i hver sæson.

Men det kunne undgås, hvis rekrutteringen i klubberne var mere professionel. Det mener i hvert fald Mads Winter og Jens Jørgen Andersen, der står bag Frontrunner, et nyt rekrutterings- og rådgivningsfirma indenfor sport.

- Det er ofte tilfældigheder og hurtige løsninger, der præger ansættelsesproceduren i sportens verden. Vores ambition er at blive sportens rekrutterings- og rådgivningsvirksomhed. Det er Frontrunner, klubberne henvender sig til, når de skal hente en ny træner, og det er Frontrunner, der karriererådgiver sportens ledere, siger Mads Winther, der er den ene af initiativtagerne til den nye virksomhed.

Mads Winther er et velkendt ansigt i sportens verden, idet han også er manden bag people in sport, plusperformance og Business in sport, der alle er virksomheder beskæftiget med opgaver indenfor professionel sport. Han bliver en del af ejerkredsen i Frontrunner. Jens Jørgen Andersen, direktør og ejer af X Ray rekruttering og rådgivning, får det daglige ansvar for driften af den nye virksomhed.
- Vi går efter sportens spidskandidater, og vi vil arbejde for klubber og kandidater indenfor både den sportslige og administrative ledelse. Vores mission er at professionalisere rekrutteringsprocessen, når der opstår et behov. Hvis en klub et år i forvejen ved, at den skal have ny træner, vil Frontrunner påtage sig at finde den rigtige profil. Og vi vil opbygge en database af kandidater, som klubberne kan trække på, når der opstår et pludseligt behov i forbindelse med en fyring, forklarer Mads Winther.

Baggrunden for initiativet er den stigende efterspørgsel, Mads Winther oplever fra sit netværk i sportens verden. Med tilknytningen af Jens Jørgen Andersen sikres den professionelle proces i rekrutteringen.

- Jeg har selv en baggrund som elitetræner indenfor håndbold og derfor kendskab til, hvad der foregår ude i klubberne. Frontrunner kan tilbyde den spidskompetence, klubberne ofte savner, når de skal ansætte nøglepersoner. Og jo tidligere vi kommer ind i processen, jo grundigere kan vi gøre arbejdet og dermed finde den rigtige profil, siger Jens Jørgen Andersen.

- Vi er der for 'vores' kandidater. Med krisehåndtering og præstationscoachning. Det er jo en branche, hvor der ofte opstår et ydre pres og træneren eller direktøren står alene. Vi rådgiver i forhold til håndtering af presse, spillere, bestyrelse etc., forklarer Jens Jørgen Andersen.
Begrebet nøglepersoner skal forstås bredt. Det handler naturligvis om cheftrænere og administrerende direktører, men også om bestyrelsesmedlemmer og nøglefolk med specialviden til de særlige krav, der stilles til en medarbejder i en sportsvirksomheds administration: Salgschefer, administrationsledere, sponsorchefer etc.

Og målgruppen på klubsiden er alle, der beskæftiger lønnet personale - fra Superligaen til serie 2.
- Vi vil have de allerstørste trænertalenter i vores database. Og vi vil rekruttere bredt på alle niveauer med lønnet personale, siger Mads Winther.
Markedet er i udgangspunktet Danmark, men indenfor det første år står Norge og Sverige på listen over nye markeder, der skal erobres. Frontrunner budgetterer med at have to fuldtidsansatte i Danmark i løbet af de første år, og en til to medarbejdere i både Norge og Sverige i løbet af 2012.
For yderligere oplysninger kontakt:
Mads Winther, mobil: 2014 7172, eller Jens Jørgen Andersen, mobil: 3051 5263

FAKTA
Trænerfyringer i Superligaen de seneste 10 sæsoner:
2010/11: 4 (Ove Christensen (Randers FC), Ove Pedersen (Esbjerg fB, opsigelse), Magnus Pehrsson (AaB), Lars Olsen (OB)).
2009/10: 3 (Kent Nielsen (Brøndby), John 'Faxe' Jensen (Randers FC), Thomas Thomasberg (FC Midtjylland))
2008/09: 4 (Ove Christensen (Vejle B), Ove Pedersen (AGF), Troels Bech (Esbjerg fB), Bruce Rioch (AaB)).
2007/08: 1 (Anders Linderoth (Viborg FF)).
2006/07: 4 (Kim Poulsen (Vejle), René Meulensteen (Brøndby), Viggo Jensen (Silkeborg), Ove Christensen (Viborg FF).
2005/06: 2 (Morten Bruun (Sønderjyske), Søren Åkeby (AGF)).
2004/05: 2 (Troels Bech/Klavs Rasmussen (OB), Christian Andersen (FC Nordsjælland)).
2003/04: 4 Søren Kusk (AaB), Troels Bech (FC Midtjylland), Poul Hansen (AGF), Ole Mørk (Frem)).
2002/03: 1 (Søren Kusk (Viborg FF))
2001/02: 4 Peter Rudbæk (AaB), John Stampe (AGF), Benny Johansen (Silkeborg), Kim Poulsen (Viborg FF).


Relevant information

http://www.front-runner.dk


Pressekontakt


Firma

Frontrunner ApS
Stadion alle 70
8000 Århus C, Danmark

  30515263
  30515263

http://www.front-runner.dk

Modtag nyheder fra Frontrunner ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater