19/01-10
-
Pressemeddelelse
Fujitsu åbner 2010 med nye servere
En ny generation servere bruger de seneste Intel® Xeon® processorer til at skabe øget værdi.
Fujitsus nye generation PRIMERGY rack- og tower-servere med én sokkel tegner billedet for 2010, når det gælder teknisk innovation. Teknologien er værdiskabende for kunderne og tilbyder alsidighed og yderst avancerede funktioner til meget konkurrencedygtige priser. De nye PRIMERGY TX150 S7 tower-servere og RX100 S6 rack-servere kan købes allerede fra i dag.
"Den nye serverfamilie med én sokkel er bygget til de seneste Intel® processorer og matcher serverne med dobbelt sokkel, der blev introduceret i slutningen af 2009. Den nye servergeneration er fremragende begyndermodeller, der udnytter fordelene ved de nyeste Intel® Xeon® processorer i 3400-serien, og det samme gælder de dual-core 32 nm processorer, vi introducerer i dag, og som tidligere er gået under kodenavnet "˜Clarkdale.' Det drejer sig om Intel® Pentium® processor G6950 og Intel® CoreTM i3-530 og 540-modellerne," siger produktmarketingchef Klaes Pierre Fris, Fujitsu.
Både PRIMERGY TX150 S7 og PRIMERGY RX100 S6 er bygget på standardarkitektur, hvilket gør dem lette at indsætte i udvidede serverløsninger til varieret brug.
"Vores fleksible PRIMERGY-servere anvender den nyeste serverteknologi til meget rimelige priser. De har høj ydeevne og er alsidige og driftsikre, men kan stadig købes på et stramt budget, og er derfor perfekte til små og mellemstore virksomheder," siger produktmarketingchef Klaes Pierre Fris, Fujitsu.
Modularitet kombineret med høj ydeevne
Modellerne har nye processorer, andengenerations (Gen2) PCIe-slots og SAS 2.0-interfaces. Takket være arkitekturen kan disse servere med kun én sokkel udvides med helt op til 32 GB RAM.
"Både rack- og tower-modellerne sætter helt nye standarder for ydeevnen, og det gør dem i stand til at understøtte ressource-intensivt databasearbejde - noget, der før kun kunne klares af high-end-systemer," siger produktmarketingchef Klaes Pierre Fris, Fujitsu.
PRIMERGY TX150 S7-serveren er designet som et hårdtarbejdende dual-core eller quad-core system til decentraliserede infrastrukturer. Den fleksible server er en fremragende grundsten i en omkostningsbesparende konfiguration og kan også bruges som en driftsikker database-server.
PRIMERGY RX100 S6 er en server med én sokkel, der er optimeret til racks. Den indgår let i modulopbygning, er energieffektiv og højtydende. Den er perfekt som ægte multifunktions-server, og det modulære harddisk-koncept, der understøtter enten to 3,5-tommers drev eller fire 2,5-tommers drev, åbner op for en hel række af tekniske muligheder og gør systemet i stand til at understøtte en bred vifte af applikationer og it-scenarier.
Om Fujitsu
Fujitsu er en af verdens førende leverandører af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 180.000 ansatte i 70 lande, kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter med pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik med henblik på at skabe en merværdi for kunderne.
Relevant information
http://www.dk.ts.fujitsu.com
Firma
Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup,
Danmark
+45 50 83 62 01
+45 50 83 62 01
http://www.fujitsu.dk