Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/05-10   -   Pressemeddelelse

Fujitsu får sine notebook-batterier til at vare længere

Når de energibesparende funktioner er slået til, holder batterierne i Fujitsus LIFEBOOK E780 i op til 18 timer.

Fujitsus nye LIFEBOOK notebooks kan arbejde op til 75 procent* længere på en batteriopladning end før og holder nu til både den længste flyvetur og arbejdsdag

Fujitsu LIFEBOOKs har altid kunnet arbejde længe på en enkelt batteriopladning. Men med den seneste generation Li-Ion-batterier og et ekstra batteri kan tiden forlænges endnu mere.

"Notebook-brugere skal kunne stole på batteriet i deres maskiner. Vi ved, hvor frustrerende det kan være at have planlagt at arbejde på en lang rejse for så at opdage, at computeren er ved at løbe tør for strøm," siger produktchef Steen Grønbeck, Fujitsu.

Avancerede teknologier og energibesparende LED-skærme bruges i hele porteføljen og gør Fujitsus LIFEBOOKs mere energieffektive end nogensinde før. Med Fujitsus LIFEBOOK E780 kan man komme helt op på 18 timer* mellem hver batteriopladning.

Fujitsus EcoButton nedsætter strømforbruget yderligere og er en let måde at spare energi på og forlænge tiden mellem opladninger. Et enkelt tryk på knappen er nok til at slukke de mest energiforbrugende funktioner som firewire kortlæsere, USB og optiske diskdrev - og samtidig bliver skærmens lysstyrke reduceret. Den grønne tilgang er dokumenteret af uafhængige organisationer, og de fleste af Fujitsus LIFEBOOKs er certificeret som ENERGY STAR 5.0 og EPEAT Gold, mens Svanemærket er på vej på flere.

Energirigtige notebooks og batterier betyder mere effektive arbejdsdage for brugerne. Hvis man konstant er på farten og hele tiden på udkig efter et stik til sin notebook, er det en lettelse kun at skulle koncentrere sig om at arbejde i stedet.

*Målt med MobileMark 2007 Readers workload med alle indstillinger og batterier optimeret og med et ekstra batteri.

Billeder af produktet kan ses her:

http://mediaserver.ts.fujitsu.com/ms/go.cfm?folderid=12356&jumpfactor=12

Om Fujitsu

Fujitsu er en af verdens førende leverandører af it-baserede forretningsløsninger til det globale marked. Med cirka 180.000 ansatte i 70 lande kombinerer Fujitsu et globalt korps af system- og serviceeksperter med pålidelige it- og kommunikationsprodukter og avanceret mikroelektronik med henblik på at skabe en merværdi for kunderne.

Relevant information

http://www.dk.ts.fujitsu.com


Pressekontakt


Firma

Fujitsu A/S
Lautrupbjerg 9
2750 Ballerup, Danmark

  +45 50 83 62 01
  +45 50 83 62 01

http://www.fujitsu.dk

Modtag nyheder fra Fujitsu A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater